Indledning
Hendes Majestæt Dronning Margrethe ll giver traditionen tro hvert år en nytårstale til alle os danskere. Det foregår hvert år fra Amalienborg, d. 31 december kl. 18.00 på direkte TV og radio.

Hun inddrager de problematikker, Danmark har mødt igennem året. Fortæller om kongefamiliens oplevelser, danskerne vi har i Færøerne og Grønland eller hun ønsker at sende tak til. Derudover nævner hun danskere, der af en bestemt årsag, yder en særlig indsats for landet.

Indholdsfortegnelse
Indledning

Uddrag
Dronningens nytårstale er blevet opstillet sådan, at man får en følelse af medansvar. Medansvar for at man selv gør sit bedste. Der bruges gentagelser som barn, voksen og alvor, for at pointere vigtigheden af situationen.

Dronningens tale skaber nationalitetsfølelse og bekræfter centrale danske værdier. Hun taler med en personlig tone, hvilket gør man føler en gensidig taknemlighed mellem hende og befolkningen.

Dronning Margrethes nytårstale er skrevet i stilniveau som er høj stil. Det kan bl.a. se ud fra de ord hun vælger at bruge som ”ugunst”, ”ballast” og ”vågeblus”. Derudover bruges der også små ord som ”vort”, og ”vore” i stedet for vores.

Der er ikke mange der bruger disse ord, i hverdagens sprog. Hun bruger også lange sætninger der er vidne til et høj stilniveau.

En sætning: ”Til alle, der har et ansvar og en opgave i forbindelse med formandskabet, det være sig i stort og småt, vil jeg ønske frisk mod og lykke til” (Dronning Margrethe ll, 2011, afs.15)

Det karakteriserer generelt tekstens sprog, hun er en ældre dame med en høj social og kulturel placering i samfundet og det meget fine københavnske overklassesprog.

Dronningen anvender mange sproglige billeder i sin tale. Der benyttes hverdagsmetaforer, som eksempel ”Det kan give selvtilliden et knæk (…)” (Ibid., afs. 6) man vil forstå det som ens selvtillid får et knæk, men der menes at det kan give dårligere selvtillid.

Et andet eksempel er ”Når tiderne er usikre, bliver vi også mindre sikre os selv, og på, om vores evner slår til” (Ibid., afs. 7). Ens evner kan ikke fysisk slå nogle eller noget.

Dronningen mener med denne sætning at man kan blive usikker på om ens evner er gode nok. Hun anvender gentagelsesfiguren et par gange i sin nytårstale.

Som her ”Siden flyver tiden hurtigere og hurtigere afsted (…). Og så bliver det nytår igen og igen og igen (Ibid., afs. 1). Her opnås en understregende effekt, på at få tilhørende til at lytte og huske det.

Dronningen bruger også dramatisk figur i sin tale: ”Over store dele af verden er væksten gået i stå eller sat på vågeblus og det er bekymrende, også for Danmark, skønt vi ikke er blandt de hårdeste ramte” (Ibid., afs. 5).