Indholdsfortegnelse
Yndlingsverber 2
Adjektivernes bøjning 3
Ejefald (genitiv) 4
Substantivernes bøjning 6
Perfektum (førnutid) 7
Diftongerende verber 9
Futurum (nærfremtid) 10
Gustar 11
Gerundium 15
Refleksive verber 16
Ir a + destination en + transportmiddel 17
Ser, estar, haber 18
Verbernes regelmæssige bøjning 20
Nationalitetsadjektiver 22

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Adjektivernes bøjning
Adjektiverne (tillægsordene) kan deles op i
ALMINDELIGE ADJEKTIVER og NATIONALITETSADJEKTIVER.

Adjektiver lægger sig op ad (fortæller noget om) et substantiv,
- og det retter sig efter substantivet i KØN og TAL, hvilket vil sige, at ...

---

Substantivernes bøjning
På spansk er substantiverne (navneordene) enten
HANKØN (maskulinum) eller HUNKØN (femininum).

Hvis du ikke ved, hvilket køn et substantiv er, bør du slå det op!!
Men der findes også en række tommelfingerregler:
biologisk køn = grammatisk køn
ord, der ender på -o, er som regel hankøn
ord, der ender på -a, er som regel hunkøn
ord, der ender på -ión og -d, er altid hunkøn.

Substantiver bøjes i ENTAL og FLERTAL
og inden for de to bøjes de yderligere i UBESTEMT og BESTEMT.

---

Perfektum (førnutid)
Perfektum er en tid, der ligger før nutid - altså noget der har fundet sted / er sket før nu!!

Tiden dannes med et hjælpeverbum og et hovedverbum.
Hovedverbet er dét, der fortæller, HVAD handlingen er; hjælpeverbet hjælper med at lave tiden!!

PÅ DANSK dannes perfektum med hjælpeverberne at have eller at være:
Jeg har læst bogen.
Jeg er gået.

PÅ SPANSK dannes perfektum ALTID med hjælpeverbet haber, der bøjes i henhold til X!!
Hovedverbet får endelse i henhold til om det er et -ar-, -er- eller ir-verbum;
-ar-verber får -ado på, mens -er- og -ir-verber får -ido på.