Indholdsfortegnelse
Formål:

Teori:

Hypotese:

Metode og materialer:

Resultater:
1. Søsand, A
2. Moræne, A

Databehandling:
1. Søsand, A
- Søjlediagram for søsand:
- Punktdiagram for søsand:
- Sorteringsgraden for søsand:
2. Moræne, A
- Vægt af prøve:
- Søjlediagram for moræne:
- Punktdiagram for moræne:
- Sorteringsgraden for moræne:
- Diskussion:
- Konklusion:
- Kilder:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Formål:
Formålet ved forsøget er at undersøge sorteringsgraden for to forskellige sedimenter (søsand og moræne.)

Teori:
Over tid er klimaet det som styrer de ydre kræfter og processer, som fører til dannelsen af landskabsformer.

De ydre processer består af: gletsjere, rindende vand, bølger og vind, som alle nedbryder landskabet og frigøre materiale ved hjælp af erosion.

Efter transporteres det og aflejres igen, som nye landskabsformer. For eksempel, så vil en istid blive dannet under et koldt klima, hvilket så vil føre til dannelse af en gletsjer.

Et hver landskab, som findes er dynamisk, da det hele tiden er under forandring. En anden vigtig faktorer er tid, som udgør om kræfterne virker over kort eller længere tid.

Det afhænger ligeledes også af hvor stabilt klimaet er. Nedenstående figur viser således processen af, hvordan klimaet er med til at medføre de forskellige landskabsformer:

Stort set det meste af Danmarks overflade er grundlagt, som et resultat af isen og smeltevandets virkning fra den sidste istid, nemlig Weichsel (Ca. 11.700 år siden).

Her stod isen længe ved det, som vi i dag kalder ”hovedopholdslinjen”, som er Danmarks aller vigtigste landskabsgrænse.

Den løber fra Jyllands Vestkyst, mod sydvest for Viborg, hvor den derfra fortsætter sydpå ved den dansk-tyske grænse. Linjen er markeret med rødt på den nedenstående figur:

Hovedopholdslinjen danner grænsen mellem det let-bakkede landskab (det unge morænelandskab) og sletteland, som er skabt af gletsjerfloderne, som løb ud gennem isen.

Uden for linjen, findes der rester af et endnu ældre landskab, som er de såkaldte bakkeøer. De blev formet på baggrund af isen fra den næstældste istid, nemlig Saale (det gamle morænelandskab).

Kortet viser således de forskellige glaciale miljøer. Den første landskabsform er randmoræne og dannes langs isranden, hvor gletsjeren slæber og skubber sedimenterne frem, som er med til at danne aflange og parallelle bakker.

Gletsjeren eroderer hermed sedimenterne og transporterer dem frem foran isranden, hvor de bliver aflejret. En anden form for landskab er smeltevandsletterne, som dannes foran gletsjeren, hvor smeltevandsfloder fra isen aflejrer sand og grus i en bred strakt flodslette.

En tredje form er bundmorænelandskabet, som dannes under gletsjeren, hvor isen og smeltevandet former underlaget til et jævnt bundmorænelandskab med tunneldale og åsbakker.

Bundmoræne udgør også en stod del af det danske landskab, som set på kortet.

Endnu en landskabsform er dødislandskabet, som skabes ved smeltning af dødis og omlejring af materiale, som vil efterlade et grubet og småbakket landskab.

Sedimenterne bliver sorteret forskelligt og kan enten blive sorteret godt eller dårligt.

Jo bedre sorteret sedimenterne er, jo højere en porøsitet (hvor meget luft der er mellem kornene i et sediment) og permabilitet (gennemtrængelighed) vil de have.

Og omvendt. Et eksempel kan være, hvis man kigger på en smeltevandslette, så vil den formentlig have lavet en velsortret jordprøve, eftersom den transporterer sedimenterne, hvor de tunge materialer aflejres først efterfuldt af de mindre partikler.