Indledning
I dag er vi alle opslugte af den digitale verden og bruger flere timer hver dag online. Bruger vi for meget tid, og har vi svært ved at styre sig selv?

Det er spørgsmålet, og der er flere forskellige hold- ninger til dette emne i debatten og i hverdagen. Men skal vi tage disse advarsler til os, eller er det en god ting at digitaliserer os og modificere os til denne nye verden?

Sluk mobilen og få kontrol over hverdagen er en artikel i Folketiderne fra 22. januar 2020. Den om- handler Imran Rashids meninger om vores digitale tilværelse og er skrevet Martin S Poulsen. Mål- gruppe er unge eller mere specifikt HHX-elever.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Tekstens appelformer består for det meste af Etos, da Irman Rashid er en hjerneforsker og special- læge. Dette giver teksten troværdighed, da det er en fagperson inden for området.

Patos findes også flere steder i teksten for eksempel: ”Faktisk bruger hjernen 90% af sin kapacitet på vaner mens den frie vilje kun får plads til 10%”6. Her bruger Irman Rashid Patos, da han bruger facts og tal.

Det giver læserne en bedre forståelse og har lettere ved at forstå budskabet. Han benytter også sine un- dersøgelser til at give ham noget troværdig.

Der indgår flere retoriske virkemidler i teksten. Et eksempel på et Retoriske spørgsmål kunne være ”Hvem er det så, der bestemmer over jeres liv -det er dem, der har skabt de vaner, som i har taget til jer”7.

Her kommer Irman Rashid læseren i forkøbet, da han selv svarer på sit eget spørgsmål. Der findes også andre retoriske virkemidler, der bliver for eksempel brugt hyperbel.

Dette ses flere ste- der i teksten. Imran Rashid bruger ord som ”manipulere”8, da han snakker om sociale medier. Men den største overdrivelse han bruger, er i en af hans mellemrubrik, som hedder ”dræber koncentrati- onen”9.

Imran Rashid benytter også sætninger som ”mobilens lydige slave”10 og ”millioner af andre distraherende apps”11 for af understrege sin pointe.

Han er også god til at nævne ting flere gange, det viser papegøjemodellen bliver brugt. Imran Rashid kommer hele tiden tilbage, hvis man har eller får ”kontrol over”.

Det nævner han mindst fem gange, så han er sikker på at læseren forstår, at vi skal have kontrol over vores afhængighed til mobilen.

Budskabet i Irman Rashids tekst er, at få folk til at indse og tænke over deres mobilforbrug og tage styringen over deres egen frie vilje.

Folk skal snakke mere sammen og være mere sociale. Irmans tekst er en meget berigende, og man lærer meget af den. Irman er god til at bakke sine påstande op med undersøgelser, facts og tal.

Han er hjerneforsker og speciallæge, så man regner med det er rig- tigt, det han fortæller. Emnet er meget interessant, da det er en evig diskussion, de fleste har haft med deres forældre.

Alle har fået at vide, at de lige skal ligge mobile og være lidt nærværende. Så Irman Rashid har fat i et eller andet, og det er noget vi alle burde tænke over.