Indholdsfortegnelse
Problemstilling
Kilder
Hvad er Dansk Vestindien?
Ophævelsen:
Slaveoprøret på St Jan i 1733
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Fra 1672 til 1917 havde Danmark en koloni i Caribien kaldet Dansk Vestindien. Kolonien bestod af øerne St. Thomas, St Jan og St. Croix, og man brugte de 3 øer til at dyrke tobak, bomuld og sukker så man tilbage i Danmark kunne tjene penge på netop disse 3 varer.
Specielt byen Charlotte Amalie blev en vigtig havn for øen st. Thomas efter den gradvist blev en frihavn og i 1830’erne var den en af de største byer i kongeriget Danmark. Størstedelen af befolkningen bestod af slaver, enten nytilkomne fra Afrika eller folk, født på øen.
Et oprør på øen St Croix, fik generalguvernør Peter Von Scholten til at frigive slaverne i 1848. Herefter gik det ikke godt økonomisk på øerne bortset fra byen Charlotte Amalie, der handlede med mange store nationer og derfor blomstrede som en havneby.
Grundet store økonomiske problemer og mangel af arbejdskraft blev øerne et dræn for den danske statskasse, hvilket endte med at øerne blev solgt til USA i 1917.
---
Mange af de slavere som danskerne og andre europæere købte fra Afrika var krigsfangere fra krige mellem afrikanske stammer og kongedømmer.
Nogen blev endda røvet fra deres hjem og derefter solgt til slaveri. Når slaverne var blevet transporteret hen til Guldkysten på den afrikanske vestkyst af slavehandlerne blev de sat i fangekældre, hvor de skulle sidde indespærret indtil de blev købt af europæerne.
Når europæerne havde udvalgt de slavere som de mente var gode blev de stemplet med et brændemærke, så der var orden i hvilken slave der hørte til hvilken ejer.
Sejlturen fra Afrika til Vestindien kunne tage omkring 2-3 måneder, og det betød også at der skulle spares på maden og drikkelsen. Derfor blev mange sømænd også syge undervejs pga dårlig kost og især manglen på vitaminer.
Endnu værre var det for slaverne som fik endnu mindre og dårligere mad, og mange af dem døde af tørst undervejs. Her kan i se en oversigt over hvordan madplanen kunne se ud…
Slaverne levede også på meget lidt plads på skibene. De var låst fast ved benene og havde håndjern på, og luften ombord på skibene var også rigtig klam og der lugtede, fordi at slaverne tissede og lavede afføring, der hvor de var spændt fast.
På nogle skibe havde de også muligheden for at komme op på det øverste dæk en gang imellem for at dyrke motion of få frisk luft, men det var en sjældenhed, fordi man frygtede de vil begå selvmord eller gøre oprør. Her kan man se hvor tæt de lå på skibet…
Skriv et svar