Indholdsfortegnelse
Opgavebeskrivelse:
Opgave 1:
- Beskriv en fødekæde og fødenet i havet. Kom med eksempler – inddrag modeller og tekst
- Hvad er en fødekæde og hvordan indgår det i havets økosystem?
- Hvad er et fødenet og hvordan hænger det sammen med en fødekæde?
- Hvad betyder autotrof og heterotrof?
- Forklar kulstofkredsløbet ud fra følgende model. Sæt følgende kemiske betegnelser på:
- Hvordan indgår Fotosyntese (6CO2+6H2O-lysenergi  C6H12O6+6O2)
- Hvordan indgår Respiration (C6H12O6+6O2  6CO2+6H2O )
Opgave 2:
1. Gør rede for blåmuslingens anatomi og hvordan den filtrerer vand?
2. Forklar de enkelte dele på en blåmusling.
3. Forklar hvordan en blåmusling indgår i en fødekæde og fødenet.
4. Hvilke konsekvenser kan det have for havets økosystemer, hvis muslinger optager mikroplast i stedet for føde?
5. I hvor høj grad kan forsøget bruges til at sige noget om optag af mikroplast hos blåmuslinger? Inddrag fejlkilder.

Uddrag
- Modellen ovenover viser en fødekæde i havet. Et konkret eksempel på en fødekæde i havet kunne være: planteplankton (1. trofiske niveau), tangloppe (2. trofiske niveau), sardin (3. trofiske niveau), blæksprutte (4. trofiske niveau).

- Fødekæden starter I planteplankton, som altså er det 1. trofiske niveau, også kaldet den primære producent.

Planteplankton og generelt alle planter er primærproducenter, da de kan producere organisk stof, altså alle levende og døde organismer som også altid indeholder kulstof.

Alle primærproducenter, er forudsætningen for alt liv på jorden og det første led i livets fødekæde. Planteplanktonet opfanger energien fra solens stråler

som det sammen med CO2 og H2O omsætter til fotosyntese (kemiske formel: 6CO2+6H2O+lysenergi C6H12O6+6O2).

På den måde bliver en del af energien bundet i planteplanktonet, og når det så senere bliver spist af eksempel, vis en tangloppe, det 2. trofiske niveau i fødekæden, bliver en del af energien fra planteplanktonet lærred i tangloppens kød.

Efterfølgende bliver tangloppen spist af en sardin, som så opfanger en del af energien fra tangloppens kød. Sadinen er det 3. trofiske niveau i fødekæden.

En blæksprutte spiser nu sardinen, og den er derfor det 4. trofiske niveau i fødekæden. Denne fødekæde kan fortsætte meget længere, og kan altså og ende hvor vi mennesker er et led i fødekæden.

Den energi blæksprutten nu har tilbage, er altså oprindeligt energien fra solens stråler, og energien er altså strømmet igennem de enkelte trofiske led.

For hvert led i fødekæden, bliver produktionen mindre, da noget af energien fra solens stråler går tabt under processen.

Undervejs, hvor der bliver tabt energi foregår respiration (kemiske formel: (C¬6H12O6+6O2 6CO2+6H2O), hvor kulstof i form af CO2 bliver frigivet til atmosfæren.

I hvert led af en fødekæde sker der respirationstab eller varmetab, og faktisk går 90% af energien tabt hver gang, man kommer et niveau længere op i fødekæden.

- På modellen herover ses et fødenet i havet. Den viser på tværs af fødekæderne hvordan forskellige dyr er afhængige af hinanden.

Man kan se, at fiskene i den nederste række ikke er rovdyr, fordi deres streger ikke er kombineret sådan, så de er afhængige af andre fisk.

Hvorimod man kan se, at Makrellen i særdeles grad både spiser Brislingen, Tobisen, og Sperlingen. Mennesket er også en del af fødenettet og kæden, og også den i havet, da vi fanger og spiser fisk.