Indledning
Det er til stor diskussion hvorvidt en øget integration gavner, eller svækker EU's udvikling. I bilag B3 fremviser Jean-Claude Juncker en yderst positiv holdning over for en øget integration både i dybden og i bredden, hvilket han mener, vil styrke EU’s udvikling. Han mener, at EU har vind i sejlene og, at den såkaldte fremdrift skal udnyttes.

Han foreslår derfor, at der i EU skal udnævnes en fælles økonomi- og finansminister, der fremmer og støtter positive strukturereformer.

Disse tiltag vil dog medføre, at medlemslandende afgiver suverænitet til EU da EU for større indflydelse over medlemslandenes nationale budgetter.

Udover en fælles økonomi- og finansminister mener Juncker også, at jobbet som Kommissionsformand og formand skal fusioneres til én demokratisk valgt formand, da det efter sigende skulle gøre EU mere effektivt. Rasmus Nordqvist, som er medlem af Alternativet udtrykker en klar positivitet overfor Junckers udtalelser.

Han mener, at Junckers forslag gør EU mere demokratisk, hvilket kan lede til integration i dybden. Valget af EU’s ledelse vil i situationen ikke længere gå igennem nationalstaterne.

Det er med til at skabe et mere overstatsligt samarbejde da nationalstaterne for mindre indflydelse på EU. Derfor vil Junckers forslag om øget integration altså resultere i styrkelse af EU.

På den anden side kan man mene, at øget integration vil svække EU. I modsætning til Rasmus Nordqvist har vi Kenneth Kristensen Berth fra Dansk Folkeparti, han stikker i den fuldstændig modsatte retning, og kan ikke se hvor Jean-Claude Juncker får den omtalte medvind til EU fra. Han mener derfor, at en øget integration vil svække EU’s udvikling.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Ud fra denne diskussion er det nu muligt at opsummere om øget integration vil styrke eller svække EU’s udvikling.

Med et eksempel som Brexit kan man argumentere for, at en øget integration vil svække udviklingen af EU da udmeldelsen af en stormagt som Storbritannien kan give den yderste højrefløj mod til at følge med.

Derudover er specielt en øget integration i dybden et stort problem for mange medlemslande da de er imod en for høj grad af suverænitetsafgivelse og, at EU skal bevæge sig hen mod en føderal stat hvilket gør, at nogle medlemslande eventuelt trækker sig fra samarbejdet.

På den anden side kan man også bruge Brexit som en faktor for, at en øget integration styrker samarbejdet. Den langsommelige proces har nemlig afskrækket de resterende medlemslande fra en udmelding.

Til sidst kan man argumentere for, at Jean-Claude Junckers forslag om en øget integration kun vil styrke EU’s udvikling, da det giver en stærkere og mere forenet front at skabe en europæisk økonomi- og finansminister. Alt i alt kan man altså grundet både argumenter for og imod ikke komme med en endelig konklusion om, hvorvidt øget integration styrker eller svækker EU’s udvikling.