Reality Programmer

Indledning
Reality-programmer som Paradise Hotel, Singleliv og De unge mødre er vidt forskellige, men de har én ting til fælles: De er en hurtig vej til berømmelse for deltagerne og en underholdende oplevelse for os som seere.

Selvom vi dagligt kan grine af de tåbelige kommentarer, Amalie fra Paradise Hotel kommer med, og Sidney Lee, der uddeler "son of a bitch" til alle og enhver, så har denne fremstilling af deltagerne og deres liv i medierne en negativ konsekvens for dem selv og især for os unge, der dagligt morer os over deres dumheder, promiskuitet og hæmningsløse druk på TV.

Det skaber en illusion om en verden, der ikke eksisterer, og som unge mennesker febrilsk forsøger at efterligne for at passe ind, men er det ikke negativ socialisering? Og hvad får deltagerne ud af at sælge deres sjæl til offentligheden?

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Da flertallet af dem, der ser Paradise Hotel og andre reality-shows, er under 20 år, befinder de sig i en vigtig fase af deres liv, hvor de skal finde ud af, hvem de er, og hvilke sociale områder de skal begå sig på.

Derfor giver disse reality-shows mange unge mennesker et forkert indtryk af voksenlivet og selvstændighed, da programmerne nærmest bekræfter, at det er helt acceptabelt at drikke og have et promiskuøst liv uden konsekvenser.

Selvfølgelig har det konsekvenser at leve et ubegrænset liv. Jeg kan huske, at der for nylig var en stor sag i diverse tabloidaviser om ubeskyttet sex på Paradise Hotel, som skabte voldsom debat blandt forskellige fortalere for sikker sex.

Det er ofte sådan, at unge mennesker i højere grad lytter til, hvad Sidney Lee eller Peter fra Paradise siger, end til forskere og lektorer.

Disse mange reality-programmer har desværre også en uheldig konsekvens. Udover at lære unge mennesker, at det er acceptabelt at være beruset hele dagen og have seksuelle forhold med hvem som helst, lærer de også unge mennesker at udnytte de sociale redskaber, de har til rådighed, for at opnå personlige fordele.

Dette individualistiske syn på livet tager ikke tilstrækkeligt hensyn til det større samfundsperspektiv og er i strid med almindelige etiske regler, hvor man forsøger at handle til størst mulig gavn for flest mulige mennesker.

Men hvis det har så mange negative konsekvenser at se disse programmer og efterligne dem, hvorfor vælger unge så at deltage i dem?