Indledning
Danmark er ubetinget det land i Europa, hvor der har været størst opbakning til monarkiet (2011). Dog ses der med jævne mellemrum, at der er delte meninger om hvordan kongehuset finansieres.
På den ene side fremføres det, at de kongelige står som et symbol på landets fællesskab, og udadtil bidrager betydeligt til at styrke Danmarks position i udlandet.
På den anden side ser man, at det er hån imod det demokratiske princip om, at alle er født lige og at kongehuset er en dyr post i det danske regnskab.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Denne kronik appellerer til modtageren gennem alle tre appelformer. Forfatteren bruger logos, for at overbevise modtageren om, at det er en god ide at privatisere kongehuset.
Eksempelvis:
(linje 12) “Og arveligt demokrati strider mod de to grundlæggende demokratiske principper om, at folket selv vælger sine repræsentanter, og at alle er lige for loven.“
Her bruges der logos for at vinde tilslutning til påstanden, og dermed appellerer hun til modtagerens fornuft og logiske sans, da det arvelige demokrati strider mod disse to grundlæggende demokratiske principper, som hun nævner i citatet. Hun holder sig dermed til sagen, og bestræber sig på at virke objektiv.
Her argumenterer og underbygger hun altså sin påstand, med dette belæg, for at overbevise modtageren om sin påstand. Samtidig benytter hun også etos, ved at der er inddraget fakta .
At nævne de to grundlæggende demokratiske principper, som viser at forfatteren har en høj moral.
Der er også brugt patos, til at appellere til modtagerens følelser og umiddelbare stemninger som ansvar og vrede.
Eksempelvis (linje 243) “Men en afstemning om det må vi i hvert fald ikke få. Selv kan jeg godt føle mig noget usikker på, hvor stort det flertal egentlig er.“
Her bliver modtageren nysgerrig, da der er ikke noget reelt svar på (siden 2011), om hvor mange danskere der er for det arvelige monarki og modsat.
For at styrke sin centrale påstand, benytter hun overdreven ord, som er med til at fremme forståelsen til modtageren.
For eksempel (linje 37): “Vi undersåtter har derimod ingen mulighed for at trække os. Vi er tvunget til at leve i det indskrænkede monarki (grundlovens ord).”
Her bruger hun ordet “undersåtter”, som hun bruger fire gange mere i løbet af kronikken. Denne overdrivelse bruges i sammenhæng med, at modtageren skal se sig selv som en undersåt i samfundet.
En rolle en samfundet, hvor undersåtten føler sig (linje 269) “ … (føler os) demokratisk krænkede”. I forhold til kompositionen, har Gretelise valgt at opbygge kronikken således, at hun har lavet spalte afsnit, hvor hun markerer med store bogstaver:
“MENS”, “VI DANSKERE”, “NÆSTE argument for det arvelige monarki:”, “Et SIDSTE argument er, … “ og til sidst slutter hun af med “DERFOR VIL”.
Hun argumenterer for sin påstand på de 2 første sider, hvorefter hun slutter af med et kompromisforslag på sidste side.
Dog hedder kronikken Privatisér dog det kongehus, så man er som modtager derfor ikke i tvivl om, hvad hendes kompromisforslag er.
Men inden hun fortæller om forslaget, argumenterer hun om, hvorfor hun netop synes, at kongehuset skal privatiseres.
Forfatteren anvender også en del anderledes ordvalg, som hun bruger til at fremhæve sin holdning til finansieringen af kongehuset. (linje 212) “Seneste eksempel var dronningens nytårstale, hvor nogle banaliteter, som dårligt ville gøre sig på en Gajolæske, blev blæst op, som var det visdomsord, verden aldrig havde hørt magen til.“
Her sammenligner hun talen med en Gajolæske, som den ikke var noget særligt. Hun mener, at nytårstalen kunne være skrevet af enhver, og ikke så stor en betydning have haft.
Men da det er dronningens tale, så havde ingen hørt magen til. Et andet eksempel er: (linje 200) “kongehuset har en slags mentalhygiejnisk funktion som drømmefabrik, og at underholdningsværdien af familiemedlemmernes gøren og laden er stor og giver brødet til en hærskare af ugebladsjournalister.”, hvor modtageren virkelig skal sluge mange betydningsfulde ord ad gangen.
Hun bruger disse ord som en overdrivelse, for at modtageren skal forstå betydningen for argumentet. Hun mener nemlig, at kongehuset fungerer som en healing til borgerne, og at underholdningen i kongefamilien er nyttigt for ugebladsjournalisterne.
Hun mener, at journalisterne får kongefamilien til at virke som underholdningsværdi på (linje 207) “såkaldte seriøse medier”, som hun skriver ironisk.
Skriv et svar