Indholdsfortegnelse
De tre periodiske fænomener
Forklaring af retrograd
Claudio Ptolemæus og hans model
Nikolaus Kopernikus med sin banebrydende indsigt
Hvem var Tycho Brahe?
Parallelakse-effekten
Johannes Keplers opdagelser
Eksperimentet om Keplers tredje lov
Konklusion
Hvad har vi lært? - Og spørgsmål fra jer
Kildeliste
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Et fænomen er periodisk, hvis det gentager sig flere gange. Når der snakkes om himmellegemernes bevægelse, vil der være tale om fænomener, som er periodiske i tid, fordi de gentages med et fast tidsrum mellem hver begivenhed.
1. Himmelkuglen, som er en kugle man skal forestille sig at Jorden ligger i og stjernerne ligger udenpå som en skal, roterer dagligt én omgang.
Indtil 1600-tallet blev himmelkuglens rotation forklaret ved, at himlen inkl. Solen, måne, planeter og stjerner roterede om Jorden på 24 timer.
2. Igennem året vil stjernebillederne skifte sig, og Solen og planeterne passerer mod øst gennem de tolv stjernebilleder i Dyrekredsen. (Vædderen, Tyren, Tvillingerne osv.)
3. Nogle planeter vil stoppe op og foretage en retrograd mod vest, for derefter at fortsætte videre mod øst.
---
Tycho Brahe, verdensmanden, var en dansk astronom, som byggede et forskningscenter på øen Hven, i Øresund.
På forskningscenteret tilbragte han ekstremt mange timer, og observerede gennem flere årtier med stor præcision, hvordan planeterne bevægede sig, og stjernernes position.
Alt det hårde arbejde kunne endelig betale sig, da han ud fra sine mange observationer, kunne udarbejde en ny teori om planeternes bevægelse.
I 1572 opdagede han en ny stjerne, Stella Nova, i et stjernebillede som hedder Cassiopeia. Han valgte at skrive en bog om denne stjerne, hvilket førte ham til succes og rigdom.
Mange af hans penge gik derfor til det nye forskningscenter i Hven, hvor han nu kunne observere endnu mere præcist. Omkring år 1600 var der stor uenighed om, hvorvidt Jorden eller Solen var centrum for Universet.
For at be- eller afkræfte Kopernikus’ teori, prøvede Tycho Brahe at måle stjernernes parallelaksevinkler. Og hvis du ikke ved, hvad ved det er, så bliv ved med at læs:
---
Først og fremmest, er det godt at have styr på, hvem søren Johannes Kepler var: Han var en tysk matematiker, der lavede love for planeternes bevægelser
på baggrund af Tycho Brahes observationer, da han var Tychos sidste assistent og derfor arvede alt observationsmateriale, der var blevet indsamlet.
Kepler ville opstille en bane for Mars, da Tycho Brahe havde gjort sig mange observationer om planeten. Han vidste, at det for Mars tager 687 dage om ét omløb.
Ud fra viden om Mars’ omløbsbane kunne han derfor fastlægge Jordens bane mere præcist, end han hidtil havde kunne. Han fortsatte med at observere og efter mange år, i 1609
kunne han endelig finde matematiske sammenhænge med Tycho Brahes tusindvis af observationstabeller og dermed opstille den første lov.
Der gik yderligere 10 år og endelig lykkedes det ham i 1619 at opstille den sidste af de tre love, der tilsammen bestemmer planeternes bevægelse og som vi stadig gør brug af i dag. De tre love lyder således:
1. Ellipsebaner: Hver planet bevæger sig i en ellipseformet bane med Solen i det ene brændpunkt (fokus).
Skriv et svar