Indledning
Jeg har altid nærstuderet udfordringen vedrørende Palæstinakonflikten. Ugentligt har jeg set i fjernsynet, hvordan palæstinensiske individer har grebet til handling over for israelske aktører.
Dagen efter har jeg skuet de gengældende israelske reaktioner. At tage stilling i denne anliggende har altid været problematisk, idet der konstant synes at være et stridsspørgsmål i spil.
Det er netop på baggrund af disse overvejelser, at jeg har besluttet mig for at udforske Palæstinakonflikten gennem min skriftlige indsats. Jeg har også næret en undren over, hvordan denne konflikt oprindeligt udsprang.
Derfor har jeg påtaget mig opgaven med at dykke ned i rødderne af konflikten. Mit mål er kort sagt at afdække, hvilken af de to stridende parter der muligvis er blevet tilsidesat, og hvem der i sidste ende kan påberåbe sig "retten" til landområdet.
Min opgaves fokus vil guide mig i at finde en form for besvarelse på dette spørgsmål. Den overordnede problemstilling lyder som følger:
Analysér Palæstinas historie fra cirka år 1900 op til tiden omkring FN's delingsplan i 1947.
Dertil kommer, at jeg vil inddrage relevant kildemateriale for at foretage en grundig analyse af de begivenheder, der udfoldede sig i kølvandet på FN's delingsplan for Palæstina. Endvidere vil jeg vurdere, hvilke betydende konsekvenser disse begivenheder havde for Palæstinas indbyggere.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Redegørelse for Palæstinas Historie Fra Ca. 1900 Til Tiden Omkring Fn’s Delingsplan I 1947
- Zionisme
- 1. Verdenskrig – De 4 Aftaler
- Hvidbogen
Analyse Af Begivenhederne Der Fulgte Fn’s Delingsplan I 1947
- Fn’s Delingsplan Og Israels Uafhængighedserklæring
- ”Udemokratisk” Demokrati?
- Krigens Videre Forløb
Vurdering Om Hvilke Konsekvenser Delingsplanen Havde for Indbyggerne I Palæstina
Konklusion
Litteraturliste
Bilag 1 – Kort Over Fn’s Delingsplan, Og Israels Senere Landvindinger
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Efter afslutningen af Anden Verdenskrig befandt England sig i en økonomisk svækket tilstand, der hindrede dem i at opretholde mandatstyringen i Palæstina og andre områder.
Dette gav araberne håb om at opnå uafhængighed, og mange følte, at en tættere sammenslutning af arabiske nationer var nødvendig – både af økonomiske, politiske og militære årsager.
Som resultat heraf blev Den Arabiske Liga dannet efter en konference i Cairo i 1945, med deltagelse af syv stater (Ægypten, Syrien, Libanon, Transjordanien, Irak, Saudi Arabien og Yemen).
Ligaen inkluderede også palæstinensiske repræsentanter, selvom palæstinenserne ikke havde deres egen selvstændige nation. Senere skulle Den Arabiske Liga få en betydelig rolle ved oprettelsen af staten Israel.
Zionisternes leder, David Ben-Gurion, havde længe været opmærksom på den presserende nødvendighed af at etablere en jødisk stat hurtigt, især da Hitler ikke havde vist nogen venlighed over for jøderne.
Allerede i 1942 på et møde på Hotel Biltmore i USA præsenterede han sin plan om at etablere en jødisk republik i Palæstina.
Araberne var imidlertid stærkt imod denne idé, og før FN's delingsplan blev vedtaget, havde de allerede givet udtryk for deres modstand.
De følte sig uretfærdigt behandlet og mente, at de havde ret til at bestemme. Uanset omstændighederne følte araberne, at deres demografiske flertal gav dem en stemme i sagen.
Skriv et svar