Indledning
Debatten om ’Udkantsdanmark’ har fyldt meget de sidste par år. For hvem bor i ’Udkantsdanmark’ og hvorfor bor man frivilligt i ’Udkantsdanmark’?
Har politikkerne underprioriteret ’Udkantsdanmark’ eller er beboerne selv uden om deres egen ulykke? Alle disse spørgsmål og mange flere bliver også debatteret og undersøgt i dokumentarserien ’På Røven i Nakskov’.
Og den har især været med til at sætte gang i debatten, om hvorvidt TV2 bevist eller ubevist ’udstiller’ familierne der bor i Nakskov, eller om den er en vigtig brik, i at få vist hvordan folk (også) lever i det yderste og fattigst af Danmark.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Berlingske stiller spørgsmålstegn ved om man kan tillade sig at stemple mennesker som ressourcesvage og ynkværdige, alene fordi at de ikke er særlig godt stillet økonomisk.
Og er de medvirkende helt indstillet på hvad de går ind til? Eller er det bare en folk vellønnede og veletablererede journalister der keder sig
og derfor begiver sig ud fra deres hjemkendte comfortzone i indre by for at rapporterer lidt fra den virkelig verden, og samtidig lave noget god og underholdende aften-TV med en lang række udsatte familier som pauseklovne?
TV2 selv mener dog ikke at de udstiller disse familier, men at de i stedet giver dem en stemme i samfundsdebatten. Som programredaktør Mikkel Dyrting skriver i Berlinske:
I vores øjne skildrer dokumentarserien handlekraftige mennesker, som på trods af store udfordringer tager vare på deres problemer.
De handler, når tingene gør allermest ondt, og forsøger hele tiden at få det bedste ud af den situation, de er havnet i. Også selvom nogle af dem – med egne ord – føler sig »på røven«.
Mikkel Dyrting kommer med eksempler på, hvorfor at de netop ikke skaber et negativt syn på de medvirkende.
Som fx Rikke Larsen der ikke synes om Kommunens beslutning om at tvangsfjernelse af Angelicas søn, og som kæmper med næb og klør for at se sin datter og barnebarn og få dem tilbage til deres egen hverdag.
Skriv et svar