Indledning
“Hvor langt kan du egentlig løbe, uden at slavekæden strammer?” Kan det virkelig passe, at man i år 2021 stadigvæk er racistiske over for hinanden?
Har man virkelig behov for at blande sig i andres liv eller bare kommentere på, hvordan de ser ud?
Jeg læste i dag et indlæg af en bekymret mor ved navn Sandy Brinck, der skrev en hjerteskærende historie om hendes datter, der oplever racisme i sin hverdag.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
“Black lives matter” Er, ligesom alle andre liv har en stor betydning. Det er den organisation, der har sat debat over hele verden.
Mennesker i de fleste dele af verden demonstreret mod racismen. Nogen spørge, om det har hjulpet? Og svaret er, nej, det har det ikke, men de fleste er begyndte at tænke over, hvad racismen kan medfør til.
Jeg har set flere episoder af folk, der bliver kaldt “Nigga” eller “Abe”. Og bare fordi man har en anden hudfarve eller en anden etnisk baggrund, skal man på ingen måder behandles anderledes end andre.
Jeg hørte forleden dag en historie om en kvinde, der blev udsat for racisme i folkeskolen. Født og opvokset i Danmark, men som altid måtte acceptere, hendes hudfarve vil spille en stor rolle i hendes liv.
Hong Nhi Nguyen skulle til afgangseksamen på gymnasiet, hvor hun var den eneste i klassen, der fik 12. Det skabte stor uro i klassen, og de fleste kom med kommentarer som.
“Hvor er det vildt, hun har fået 12, og hun er ikke engang dansker” De ord sidder stadigvæk fast i hendes hoved. Jeg er selv ikke etnisk dansk, men kan samtidig opleve nogen, der kalder mig for russer
hvilket jeg synes, er meget respektløst nu, hvor der er en kæmpe konflikt mellem Rusland og Ukraine.
Selv små ting kan påvirke andres liv, og jeg kunne ikke forestille mig, hvad sådan nogen som den 16 årige pige og andre skal gå igennem i deres hverdag.
Skriv et svar