Indledning
Normal er en butikskæde, der blev stiftet i 2013 og har siden da vokset hurtigt på det danske marked. De har i dag 83 butikker rundt om i Danmark. Normal er primært en handelsvirksomhed, men de har også deres egen linje af produkter.
Derfor kan de også betegnes som en produktionsvirksomhed. Dog er deres kerneydelse at sælge mærkevareprodukter til lavere priser end deres konkurrenter. Derfor er de primært en handelsvirksomhed.
Ejerne selv snakker om, at de er en hybrid mellem en dagligvareforretning og en forretning med artikler til personlig pleje. Men de foretrækker egentlig at tale om, at de har deres egen niche.
1 De sælger både kendte mærkevarer, som barberskum og skrabere fra Gillette, tandbørster fra Zendium og dufte fra Gucci og Van gils, men der er også mærker, som ikke plejer at ses i danske butikker.
Normal A/S er et aktieselskab. Virksomheden ejes af en af Danmarks rigeste mænd, nemlig Anders Holch Povlsen. Han ejer over 65% af aktierne og har derfor den største aktieandel, altså er han hovedaktionær.
Resten af aktierne ejes af de to stiftere Torben Mouritsen og Bo Kristensen. Formanden i virksomheden er Jan Dahl, som var den første eksterne investorer, der skød penge ind i virksomheden. Direktøren i virksomheden er Torben Mouritsen.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Kunderelationer Normal lægger meget vægt på, at skabe en unik oplevelse for kunden, så det også er attraktivt at komme tilbage. Den unikke oplevelse kommer både af de lave priser, men også af en servicemindet personale og en ryddelig butik (nærmere om det under serviceleverancesystemet)
I forhold til positionering, handler Normal med me-too produkter, alligevel kan man snakke om Emotional Selling Proposition, idet Normal gør meget ud af at kunderne føler sig normale, hvilket deres reklamevideoer henvender sig meget til. Normal knytter altså positive værdier og stemninger til deres sortiment, hvilket også påvirker kunden.
Normal har haft en god start, man kan også snakke om referencegrupper, da Normal har billige priser og et bredt sortiment, vil kunderne fortælle det videre og Normal får herigennem en positiv omtale.
Kundesegmenter Som før skrevet, er Normals kundesegmenter hele danmarks befolkning. De vil gerne levere gode mærkevare til billige priser, hvilket også gør det muligt for dem, at nå hele danmarks befolkning.
Næsten alle, hvis ikke alle mennesker sætter pris på at spare og har ikke noget imod det, Normal gør det muligt for den danske befolkning, derudover er deres hjemmeside opdelt således, at der er 16 kategorier - her kan danskerne se hvad Normal tilbyder og derigennem få et bedre overblik over butikkens sortiment, da de har et bredt sortiment, vil det altså skabe værdi for kunden.
Kunderne kommer ofte ind i butikken for bestemte vare - hvis man f.eks. mangler tandpasta og andre ting, altså vanekøb, dette vil ofte føre til impulskøb, idet Normals priser er så lave, kan det være svært for en kunde, ikke at foretage impulskøb.
Man ville også som kunde have det funktionelle købemotiv, da man ofte vil købe med fornuften - derudover vil det under de sociale købemotiver være thrifty, da det er at købe billigt.9
Ressourcer Normal er en stor virksomhed, som er fordelt rundt om i hele landet, derfor er det en virksomhed som trækker hårdt på ressourcerne.
De har deres meget hårdtarbejdende medarbejdere, som gør en kæmpe indsats for virksomheden, både i form af det administrative arbejde, men også at betjene kunderne.
Kanaler Normals varer parallelimporteres, dog sørger de selv for salg af varerne, altså distribuerer de selv deres varer i deres fysiske butikker.
Omkostninger Normal har flere omkostninger, der er omkostninger til medarbejdere, lokaleomkostninger og indkøb til deres fysiske butikker.
Deres omkostninger er naturligvis høje, idet de har mange fysiske butikker, mange medarbejdere og det brede sortiment gør også omkostningerne høje.
Indtægter Normals indtægter består af deres omsætning, altså salget fra deres fysiske butikker. Deres indtægter er med til at dække omkostninger og få virksomheden til at køre.
---
Kernekompetence
En virksomhedens kernekompetence er, hvor man kigger udefra og ind i virksomheden, og der ser man på, hvad virksomheden er virkelig god til. Normal A/S’ koncept var, at sælge mærkevarer billigere end deres konkurrenter.
Dette er de rigtig gode til, og de har også holdt sig tæt op ad deres koncept. Normal A/S sælger nemlig stadig mærkevarer til rigtig billige priser. Derudover har ingen konkurrenter formået at være billigere end dem.
Målgruppe
Normals målgruppe er meget bred, da de har noget for alle aldre, køn og behov. De har et bredt produktudvalg og kan på den måde ramme en større målgruppe.
Dog kan man skrumpe målgruppen ind til at sige, at det er personer, der godt kan lide at spare penge. De har produkter med konkurrencedygtige priser i forhold til fx Matas eller Føtex, der har samme produkter, bare dyrere. Derfor vil husholdninger med en lav- og mellemindkomst, nok mest benytte sig af køb i Normal.
Det er helt klart også mest kvinder, der vil gå i Normal og købe deres produkter, da produktsortimentet mest er produkter til kvinder.
De har kendte mærker og ukendte mærker indenfor makeup, hårprodukter, dufte osv. De eneste produkter, der egentlig er for mænd er rengøringsprodukter, tandbørster og diverse andre ting.
Skriv et svar