Indledning
Naturen kan får nogen virke som det mest fredfylde og magiske sted, til isolation fra hverdagen eller beroligelse i kroppen og nedsættelse af stress.

For nogen kan naturen, hjælpe det enkelte fra hverdagens besvær, som det senmoderne samfund har udmatter os for på daglig basis, og derved gør hverdagen mere uoverskuelig.

Derimod er der andre, der ikke ville vælge naturen som førsteprioritet, når man søger tilflugtssted fra den moderne kultur.

Andre ville mene, at naturen er overvurderet og glorificeret, samt at der i samfundet er opstået en forkert fortolkning af, hvordan naturen er.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Andre som Andrea Hejlskov, er uenige i denne påstand om, at man kan opnå frelse i naturen. Andrea Hejlskov mener, som mange andre, at naturen er udsmattet og ulækker.

I sin artikel ”Jeg har samlet urter i naturen og hadet teknologi - men frelsen kom ikke”, udgivet i Kristeligt Dagblad, forklare Hejlskov, hvordan naturen er fyldt med dyr, ådsel, råd og slim.

Ideen om frelsning kan for nogle virke latterlig, for frelsens modsætning bliver synden. Hejlskov fortæller om, hvordan hun havde snydt på daglig basis, og havde tænkt over at frelse, men havde følt sig snydt for den:

”Jeg sad rundt om lejrbål og samlede urter i naturen, Christ; jeg gjorde det hele! Men nej, frelsen kom aldrig, og så kan vi jo diskutere, om det er mig der er noget i vejen med (en fuldstændig legitim mulighed), eller om man måske skulle sætte lidt spørgsmålstegn ved selve konceptet.”

(Hejlskov, s.2) Hun gjorde alt, hvad hun kunne for at opnå en frelsning, men den kom aldrig.

Hun beskriver også, hvordan man i kulturen ser, at naturen næsten bliver sammenlignet med Gud, og det har hun måske ret i.

Hvorvidt den ene har ret eller den anden har ret er uvis, for det er op til det enkelte menneske, hvorvidt man kan lide naturen eller ej.

Når nu vi lever i den tidsalder i dag samt, hvor moderne mennesket er blevet, så er der nok flest storbymennesker som støtter op om Hejlskov.

Det har ingens betydningen med, at det Rubow hævder, er vrøvl. Naturen har og vil nok altid være et skævt emne at diskutere.