Opgavebeskrivelse
Opgave 1 – Virksomhedsanalyse
1.1 Redegør for, hvilke forhold der har haft betydning for den økonomiske udvikling i Micro Matic A/S.
1.2 Analyser, hvordan de fundne forhold har påvirket udviklingen i indekstallene for indtjening og kapitaltilpasning fra 2015/16 til 2017/18.
1.3 Vurder, hvordan indekstallenes udvikling har påvirket overskudsgraden og aktivernes omsætningshastighed fra 2015/16 til 2017/18.
1.4 Forklar, hvorfor egenkapitalens forrentning er steget fra 30,9 % i 2016/17 til 31,2 % i 2017/18.
- Afkastningsgraden
1.5 Udarbejd en analyse af soliditeten og likviditeten for Micro Matic A/S for årene 2015/16 til 2017/18.
1.6 Vurder, hvilke vækststrategier Micro Matic A/S forventer at bruge i fremtiden.
Opgave 2 – Aktivitetsoptimering og investering
2.1 Redegør for, hvilke metoder en virksomhed kan anvende til at beregne den optimale salgspris og afsætning.
2.2 Beregn den optimale salgspris for Heli-1.
2.3 Opstil investeringsforslagets nettobetalingsstrøm.
2.4 Vurder, om investeringen er lønsom.
2.5 Vurder, hvor meget de variable enhedsomkostninger højst må udgøre for at investeringen er lønsom.
2.6 Forklar, hvordan det vil påvirke den kritiske værdi for de variable enhedsomkostninger, hvis ToyFactory ApS anvender den optimale salgspris.
Opgave 3 - Styring af knappe resurser
3.1 Bestem, hvor mange TYSON-1 og TYSON-2 der skal produceres i den kommende måned for at få det størst mulige dækningsbidrag under hensyntagen til de nuværende begrænsninger.
3.2 Forklar, om dækningsbidraget forbedres, hvis TYSON A/S råder over mere stål.
3.3 Vurder, om det er lønsomt at udvide kapaciteten på produktionsanlægget med 40 timer.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Virksomhedens nettoomsætning er steget med 6 %. Dette kan skyldes at Micro Matic har haft fremgang i USA og fået bedre fat i markedet.
Desuden har virksomheden taget markedsandele på sit kerneområde. Væksten skyldes også at der er høj efterspørgsel fra forbrugernes side af forskellige typer øl og helst af fad.
Generelt er øl i mange afskygninger populært som aldrig før og forbrugerne efterspørger større udvalg af øl på fad, hvilket har fået efterspørgslen på kvalitetsudstyr til udskænkning af fadøl til at stige.
Derudover er væksten forstærket i 2018 af det igangværende VM i fodbold der traditionelt medfører investeringer i nyt udstyr fra de globale, regionale og lokale bryggeriers side.
Endvidere vinder FlexiDraftTM, som er Micro Matics unikke udskænkningskoncept til små og mellemstore udskænkningssteder, fortsat indpas i markedet, hvilket også kan have medvirket til stigningen i omsætningen.
Dog har koncernen solgt virksomheder, heriblandt Triax, Senmatic, Nassau Door og senest Elogic Systems, hvormed de er gået glip af omsætningen derfra.
Produktionsomkostningerne er steget med 7 %. Det er naturligt at variable produktionsomkostninger stiger i takt med omsætningen, da omsætningen er beregnet efter hvor mange varer der er blevet afsat og produktionsomkostningerne opgøres efter de varer der er blevet solgt.
Dermed skyldes stigningen i produktionsomkostningerne stigningen i omsætningen. Desuden kan stigningen skyldes at en del af produktionen er flyttet til Litauen, hvilket kan have medført investering i lokaler og personale samt produktionsanlæg.
Salgs- og distributionsomkostninger er faldet med 5 %, hvilket kan skyldes at en del af produktionen er flyttet til Litauen, som kan betyde at virksomheden er tættere på kunderne og dermed ikke har lige så store distributionsomkostninger.
Salget af virksomhederne Triax, Senmatic, Nassau Door og Elogic Systems kan også have medvirket til faldet.
Administrationsomkostninger mv. er steget med 11 %. Dette kan skyldes at virksomheden har investeret meget i automatisering og effektivisering af alle produktionssteder, hvilket kan have krævet administrerende opgaver og ekstra timer.
Desuden har Micro Matic etableret en ny innovationsafdeling i Guangzhou, Kina, med fokus på udvikling af fadølsløsninger til det voksende kinesiske marked samt for at sikre udviklingen af fortsat konkurrencedygtige produkter
hvilket også kan have krævet personale og administrerende arbejde. I forbindelse med opkøb af producenter
der laver beslægtede produkter og salget af virksomhederne Triax, Senmatic, Nassau Door og Elogic Systems er der sandsynligvis været brug for administrationsarbejde.
Skriv et svar