Mekanisk energi | Forsøg

Indholdsfortegnelse
Formål
Teori
Fremgangsmåde
Resultater og databehandling
Konklusion

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Formål
Formålet med dette forsøg er at undersøge omdannelsen mellem kinetisk- og potentiel energi samt bevarelsen af mekanisk energi.

Teori
Energibevarelse er en af de mest fundamentale fysiske love. Loven om energibevarelse siger at energi ikke kan opstå eller forsvinde, men er konstant.

Sagt kort, den samlede energi i et lukket system er bevaret, så den ændrer sig altså ikke med tiden.

Kinetisk energi eller bevægelsesenergi er den energi, som legemer i bevægelse besidder. Et eksempel på kinetisk energi kan være en bil i bevægelse.

Hvis du kender massen, m (målt i kg) af den pågældende genstand, der bevæger sig, og dens hastighed, v (målt i m/s), kan du udregne den kinetiske energi: Ekin=½m*v2

Når et legeme er placeret højt har det energi, der kan udløses, når det falder ned. Denne energiform kaldes for potentiel energi eller beliggenhedsenergi.

Man kan beregne den potentielle energi hvis man kender massen, m (målt i meter), af det, der har potentiel energi, og hvor højt, h (målt i meter), det er løftet:

Epot=m*g*h I et system, hvor der ikke udøves nogen ydre kræfter, vil den mekaniske energi være konstant.

Hvis der er nogle eventuelle ændringer i enten den kinetiske eller potentielle energi, vil det altid betyde en tilsvarende modsat ændring i den anden energiform.

For eksempel ligesom vores bold der i frit fald mister lige så meget potentiel energi som den får kinetisk energi ved at falde.

Man kan udregne den mekaniske energi hvis man kender legemets masse, m (målt i kg), tyngdeaccelerationen, g (som er 9,82 m/s2), legemets højde over jorden, h (målt i meter) samt legemets hastighed, v (målt i m/s): Emek=m*g*h+½*m*v2