Indledning
Jeg har valgt at fokusere på den protestantiske malerkunst i Nederlandene i løbet af 1600-tallets barokperiode. Jeg har valgt dette emne, da symbolik spillede en afgørende rolle i barokkens æra, hvilket jeg finder dybt fascinerende.

I 1600-tallets Nederlandene var der en betydelig konflikt mellem katolikker og protestanter. I det protestantiske Nederland ønskede man at rense kirkerne, hvilket også inkluderede bibelske motiver.

På den anden side ønskede katolikkerne at bevare det æstetiske aspekt i kirkerne. I nutidens senmoderne samfund, såsom i Danmark, står vi over for udfordringen med at bevare og erindre religionen.

Dette dilemma ses også i kunstverdenen, hvor religiøsitet ikke fremstilles på samme måde som i 1600-tallet. I det moderne danske samfund kan jeg ofte føle savnet af religiøse elementer i kunsten.

Jeg mener primært, at religion spiller en væsentlig rolle i dannelse af identitet, da denne proces ofte følges af dybtgående spørgsmål om livet og døden.

Spørgsmål om religion, liv og død er uundgåelige for ethvert individ på et eller andet tidspunkt i deres liv. Af den grund anser jeg også disse temaer som fortsat betydningsfulde inden for kunstverdenen, selv i nutidens senmoderne samfund.

Indholdsfortegnelse
Abstract
Indledning
Redegørelse for de ideer, der ligger bag Barokkens stillebenmaleri
Redegørelse for begrebet Vanitas
- Erwin Panofsky og betydningsanalysens anvendelse

Betydningsanalyse af Vanitasstilleben
- Analyse af bilag 1
- Analyse af bilag 2
- Analyse af ”Please keep quiet”

Sammenligning af bilag 1 og bilag 2 med ”Please keep quiet”
- Ligheder
- Forskelle

Konklusion
Litteraturliste
Bilag

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Bilag 1 formidler en fortælling om det kongelige aspekt (kronen og den kongelige stav), idet enevældens opkomst begyndte at tage form fra 1600-tallet. Samtidig afspejler billedet det religiøse, især når man betragter dødningehovedet omkranset af en kornkrans.

Dette element kan associere til Jesus Kristi opstandelse, og det giver en dimension af religiøs betydning til værket.

Billedet bærer en mørk atmosfære, dels på grund af de anvendte dunkle farver og dels på grund af tilstedeværelsen af dødningehovedet med kornkransen.

En række symboler benyttes i dette billede:
Dødningehovedet indgår i kristen billedkunst som en repræsentation af "memento mori" – en påmindelse om døden.

Det udgør centrum af kompositionen.
Kornkransen omkring dødningehovedet tjener som symbol på genopstandelse, på samme måde som korn i marken genopstår.

Dette henviser til Jesus Kristi opstandelse. Sæbeboblerne bærer symbolet på livets skrøbelighed. Kronen symboliserer herskerens magt.

Et brev eller skrift som helhed har ofte været forbundet med hellighed eller videnskab, men det kan også referere til at tage noget bogstaveligt, og dette aspekt kan illustrere sig i værket. For eksempel kan det pege på en bogstavelig tolkning af bibelske tekster.

Nøglen i det røde bånd kunne tolkes som en repræsentation af åbningen til det ukendte – døden. De røde og blå bånd kan symbolisere kontraster som kulde og varme eller liv og død. Samtidig kan det blå bånd repræsentere himlen eller det guddommelige.

Billedet rummer således et flerfoldigt netværk af symbolske associationer, der tilføjer dybde til dets betydning.