Indholdsfortegnelse
1. Identificer og redegør for mindst en afsætningsfaglig udfordring i relation til Lego, de interne forhold, bæredygtighed og strategier
2. Analyser og vurder dine valgte udfordringer ved brug af relevante teorier og modeller, der vedrører interne forhold, bæredygtighed og strategier.
3. Perspektiver ovenstående besvarelser og emner til forløbet om Lagkagehuset
Lego
Bæredygtige ambitioner
Digitaliseringen skaber nye konkurrenter
Vækst på det kinesiske marked
Branding via fysiske butikker
FAKTA OM LEGO
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Lego har i mange år været en bæredygtig virksomhed i økonomisk forstand. År efter år er salget næsten altid gået opad, og virksomheden har skabt store overskud.
Ud over den økonomiske bundlinje har Lego i de senere år også brugt mange ressourcer på at forbedre sin sociale og miljømæssige bundlinje.
Denne bæredygtighedsprofil skal nu yderligere styrkes, så Lego ikke taber kampen om børnenes og ikke mindst forældrenes tillid.
Gennem flere år har Lego leveret stærke regnskabstal. Omsætningen har været støt stigende og vil langsomt bevæge sig over 40 milliarder kr., og med en overskudsgrad på omkring 30 % har Lego bevist sin evne til at tjene penge.
Samtidig har Lego haft en gennemsnitlig soliditetsgrad på mellem 65 og 70 %, der ikke levner tvivl om virksomhedens økonomiske bæredygtighed.
---
Gennem de senere år har Lego samarbejdet med andre virksomheder og eksperter om at udvikle nye, mere bæredygtige materialer til de over 60 milliarder legoklodser, der årligt produceres.
Bæredygtigheden afgøres af, hvor materialet kommer fra, dets kemiske sammensætning, hvordan det anvendes i et produkt, og hvordan det håndteres, når det ikke længere kan bruges.
Disse forhold er i stigende grad kommet på legetøjsproducenternes dagsorden i takt med, at forældre over hele verden bekymrer sig om miljøet på den klode, som deres børn skal arve.
Lego har derfor annonceret en række initiativer og målsætninger, der skal synliggøre virksomhedens miljømæssige bæredygtighedsprofil.
Lego-koncernen har sat sig det mål, at der i 2030 udelukkende skal laves klodser og emballage af bæredygtige materialer, bl.a. fra plantebaseret plastmateriale udvundet af sukkerrør.
I de kommende år vil virksomheden styrke sit partnerskab med Verdensnaturfonden (WWF) og fortsætte sine ambitioner om at reducere sin CO2 udledning.
Skriv et svar