Indledning
Skam har mange former og kan gemme sig bag enhver. Selvom man på overfladen kan være både glad og selvsikker, er det ikke sikkert, det er sådan bag facaden.
Dette ses i novellen “Le Freak” af Tine Høeg i 2017. Den udkom i novellesamlingen SKAM, hvor alle novellerne skildrer skam og dens måder at vise sig på.
Novellen udspiller sig til en kollegiefest i København. I starten af novellen møder vi Anna, som står på badeværelset hos sine forældre og spekulerer på om sin udklædning til temafesten, mon er passende.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Mens vi følger Annas synsvinkel, får vi også et indtryk af både Storm og Sally. Vi ser blandt andet at Sally virker meget fremme i skoene og som en der har styr på sit liv.
Det kommer til at virker, som om Anna er lidt intimideret af Sally. Når Anna er lidt usikker på sig selv, vælger hun at lytte til Sally, som i hendes øjne måske er den lidt tjekkede, da hun råder hende til at tage med til festen:
”Lad mig give dig et råd. Sally stod og røg ud af køkkenvinduet, hun havde vendt sig om og set på Anna: Det er vigtigt at markere sig som ny beboer. Vise, at man gerne vil være med. Don’t be a ghost”
Selvom Anna virker, som om hun egentlig hellere ville være til sin fars fødselsdag, frem for til kollegiefesten, tager hun alligevel med, for ikke at falde uden for, og blive til hende den mærkelige.
På den måde bukker hun under for det, hun tænker der forventes af hende, hvilket egentlig bare gør hende mere usikker på sig selv.
Synsvinklen skifter, da Storm byder Anna op til dans. Vi er under hans synsvinkel vidne til, hvordan han oplever at andre ser ham, og hvordan han ser sig selv.
Han har akne, hvilket han selv har det svært med og han ville ønske at han ”kunne gå rundt uden hud, eller hvis man altid kunne være udklædt” og prøver på en måde at kompensere for sin fysiske usikkerhed ved at træne meget.
Han føler at andre ser på ham med afsky, som blandt andet er afspejlet i en episode efter en fastelavnsfest, hvor han ikke havde vasket sin ansigtsmaling af med det samme:
”Det er da sygt klamt at gå rundt med sådan noget gammel makeup. Hun havde samme udtryk i ansigtet som her til aften, med larven. Den var stor og hvid og landede direkte på hans læbe. Væmmelse”
Skriv et svar