Latinsk Verbernes bøjning | Noter i oldtidskundskab

Indledning
Et finit verbum er ”personbøjet” – dvs. det er bøjet i person (1./2./3. person) og i tal (singularis/pluralis).

Dette har vi arbejdet med, og I kender endelserne (o-s-t-mus-tis-nt) fra s. 26 i grammatikken og fra de tekster og opgaver, vi har gennemgået i timerne.

Uddrag
• Alle tids- og aspektmærker finder I på s. 26 i grammatikken.
Ud fra en gloseliste kan I altid regne jer frem til, hvordan et verbum er bøjet i tid.

Hvis verbet er helt regelmæssigt og får et -v- på i perfektum, så står der kun hvilken bøjning det går efter – fx ”amo, 1”.

Men! Hvis perfektumstammen er den mindste smule uregelmæssig får I oplyst tre hovedtider: præsens i 1.p.sg, perfektum i 1.p.sg og ppp i n.sg.nom. Ud fra disse tre kan I gennemskue alle bøjningsformer af verbet.

Hvis vi fx arbejder med verbet ”facio, feci, factum, 3.” – så ved vi at ”fecisti” er perfektum-stammen ”fec-” (som fremgår af gloselisten) + persondelsen ”-isti” i 2.p.sg i perfektum-endelserne.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu