Indholdsfortegnelse
Formål
A. Potentiometrisk titrering af fosforsyre
B. Potentiometrisk titrering af dansk vand (kulsyre) - udleveres
C. Potentiometrisk titrering af cola (fosforsyre og kulsyre) - udleveres
D. Potentiometrisk titrering af glycin
Teori
- Syre og base
Sammenlign en svag syre med en stærk syres reaktion med vand og forklar forskellen. Beregning af pH i stærke og svage syrer og forklar herunder om ligevægtskonstanten (KS)
- Stærk og svag syre:
- Stærk syre:
- Svag syre:
Pufferligning og forklar, hvordan den viser, hvor på kurven, at pKS kan aflæses
Skriv de 3 reaktioner, som fosforsyre gennemgår under den potentiometriske titrering, skriv pKS-værdi på hver reaktion og forklar, hvor du forventer omslagene pH-mæssigt
Indsæt gerne din egen potentiometriske titreringskurve af ren fosforsyre eller en skitsering af kurven
Vis, hvordan din potentiometriske titreringskurve for glycin kan omdannes til et Bjerrum-diagram og sammenlign evt. med et fremstillet teoretisk Bjerrumdiagram.
Aminer (Jeg har kopieret lidt af teksten fra det dokument I skrev til os, da jeg synes at forklaring var meget forstående og god formulering som gav mening for mig)
- Navngivning
- Fremstilling
- Kemiske egenskaber (Reaktioner)
Aminosyrer
- Struktur
- Navngivning
- Syre base egebskaber
- Animosyre reaktioner
- Fysiske egenskaber
- Vis hvilke former glycin optræder på under titeringen og vis det på kurven. Vis hvor pKs1, pKs2 og pHiso kan aflæse kurven
Proteiner
- Temperaturstigning
- PH-ændring
Forsøgene
A. Potentiometrisk titrering af fosforsyre
B. Potentiometrisk titrering af dansk vand (kulsyre) - udleveres
C. Potentiometrisk titrering af cola (fosforsyre og kulsyre) - udleveres
D. Potentiometrisk titrering af glycin
Fejlkilder
Vurdering
Konklusion
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Formål
Formålet med forsøget er at lære de forskellige akvalenspunkter og også der 3 reaktioner, gennemgår under den potentiometres titrering for de forskellige reaktioner
Forsøget går ud på at komme igennem de følgende punkter:
Hvor vi vil starte med at kigge på potentiometrisk titrering af fosforsyre ved at fylde de to skemaer.
A. Potentiometrisk titrering af fosforsyre
Derefter skal vi kigge på titreing af dansk vand i forhold til colas
B. Potentiometrisk titrering af dansk vand (kulsyre) - udleveres
Dernæst sammenlignet cola, dansk vand og fosforsyre
C. Potentiometrisk titrering af cola (fosforsyre og kulsyre) - udleveres
Til sidst ville vi kigge på glycin titrering
---
I en stærk syre, har man en fuldstændige reaktion dvs. at når vi har 0,1 M af saltsyre så ville vi også få 0,1M af oxonium-ion.
Det kan man også se ved pilen, for hvis man kun har en pil så er det en fuldstændige reaktion men hvis man har en pil der går begge veje vil man så have ligevægts reaktion.
Og Når reaktionen er fuldstændige så reagere de 1:1, dvs. at at vi starter med de samme og slutter med det samme.
Reaktionen er også meget nemt da reaktionen afhænger kun af den konstruktion af syrenheden.
For når vi har en konstruktionen værdi er det nemt og regne pH værdien fro en fuldstændige reaktion, ved at indsætte det i -log (Cs).
---
Når man har en svag syre, så er reaktionen ikke en fuldstændige reaktion men en ligevægt reaktion. Og man definerer ligevægt reaktionen med to piler som går hver deres vej
Og den har betydningen at reaktionen helle tiden går begge veje men der er ikke de samme molekyler.
Som man kan se på tabellen, starter vi med Cs= 0,100 M men vi ved ikke hvor mange der bliver dannet
for•∆n det bestemmer ligevægtsrektionen Og der for indsætter vi X. For hver gang vi har 1 af CH3COOH så bliver der trukket x af hele reaktionen.
Alle reaktioner har en ligevægts konstant og det kan man se på tabelen, som vi fik i klassen. Tabellen viser at ligevægtskonstanten for eddikesyre er 1,74 • 10"8 Og derfor kan vi nu beregne hvor mange CH3COO- Og H3O+ da vi får en ligning:
Skriv et svar