Indledning
Naturen har altid spillet en væsentlig rolle i forholdet til mennesker. Ikke blot har mennesker altid været en del af naturen, de kommer også ud af den.
Dog har menneskets forhold til naturen ændret sig meget gennem årene. Ser vi helt tilbage i tiden, var mennesker meget afhængige af naturen.
Man var i ét med naturen på en helt anden måde end man er i dag. Mennesker er stadig i dag meget afhængige af naturen.
Vi ved grundet forskning, at passer vi ikke bedre på naturen, end vi gør lige nu, vil kloden bukke under. Naturen er altså grundlaget for vores overlevelse og samtidig vores eksistens.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I digtet “Der er så dejligt ude på landet” af Dan Turèll fra 1948 dannes der et ironisk billede af naturen. Hans digt er en kritik og næsten latterliggørelse af den gængse opfattelse af naturen.
I digtet udtrykkes der vekslende, hvor dejligt der er ude på landet efterfulgt af landets realiteter og negative ting.
Mange flytter måske ud på landet grundet ideen om den idyl det kan føre med sig. Alle har siden barnsben lært at landet er lig med idyl, fred og ro i sindet.
Som lille tog man, på varme sommerdage, hvor solen stod højt og blomsterne lige sprunget ud, på udflugt til landet. Herefter vendte man tilbage til dagligdagen i byen.
Byen med grå bygninger, støj og hverdags stress, alt sammen langt fra landet. Det er netop denne forestilling om landets idyl Dan Turèll gør op med i sit digt.
For når det kommer, til stykket bliver landet vel også hverdag, der er en gård der skal passes, dyr der skal have mad osv. Og som Dan Turèll skriver “De har aldrig fri ude på landet”. Det at leve på landet er et fuldtidsjob.
Så er dette digt et opråb om at landet ikke er så idyllisk som man går og tro, eller er det tværtimod mere et opråb om at vi mennesker er blevet taget for langt ud af vores naturlige rødder?
Skriv et svar