Indledning
I denne opgave tager jeg fat på Kinas omfattende økonomiske omlægninger og dens status som en global magtfaktor.

Emnet for min analyse drejer sig om de markante økonomiske reformer, som Kina har gennemført, og den betydningsfulde indvirkning, disse reformer har haft på Kinas økonomi op til nu.

Jeg vil også afdække Kinas udvikling frem til de økonomiske reformer, samt den styreform, der er karakteristisk for landet. Herudover fokuserer jeg på den nyere økonomis rolle og dens indflydelse på Kinas placering i den internationale arena.

En nøgleaspekt er den påvirkning, den nye økonomi har haft på Kinas opadgående position på verdensmarkedet.

Mit studie vil dykke ned i forandringerne i Kinas udenrigspolitik, skifte i opfattelsen af Kina som aktør, og de roller, landet indtager.

Jeg vil benytte Kinas opkomsttese som en ramme for at udforske, hvad der adskiller Kina fra at blive den dominerende kraft i det globale system.

Jeg vil desuden undersøge, hvordan den kinesiske økonomis styrke påvirker landets position på det internationale niveau.

Afslutningsvis foretager jeg en vurdering af sammenhængen mellem demokratisering og indførelsen af markedsøkonomiske reformer.

Her anvender jeg Kina som et konkret eksempel og inddrager Martin Paldams forskning for at kaste lys over denne komplekse forbindelse.

Indholdsfortegnelse
Indledning
Det kinesiske styre
De markedsøkonomiske reformer
Kinas Position i det internationale system
Økonomi i ekspresfart
Idealister og realister
Magtforholdet og magtressourcer
Kinas forhold til USA
Sammenhængen mellem demokrati og reformer
De 4 teorier
Demokrati i Kina.
Konklusion
Materialeliste

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Inden for studiet af international politik findes to primære skoler: realisterne og idealisterne. Disse skoler udgør to forskellige perspektiver på, hvordan det internationale system fungerer, og de anses ofte som modstridende tilgange.

Realisterne argumenterer for, at staterne handler i udenrigspolitik ud fra deres egne interesser. Ifølge realistisk tankegang er hver handling en stat tager på det internationale plan drevet af ønsket om at fremme statens politiske eller økonomiske magt.

Dette perspektiv betoner også en fremtid, hvor målet er at forbedre levestandarden gennem økonomisk vækst, teknologisk udvikling og uddannelse.

Idealisterne repræsenterer derimod et markant anderledes synspunkt, som blev beskrevet i Francis Fukuyamas artikel "The End of History". Ifølge idealisterne markerede afslutningen af den kolde krig også afslutningen på en politisk målsætning.

Dette hænger sammen med, at den liberale demokratiske model sejrede, og dermed nåede man frem til den ideelle samfundsform.

Idealisterne er også fortalere for demokratitesen, som postulerer, at udbredelsen af demokrati fører til en fredelig international orden. I denne orden er alle stater underlagt en fælles autoritet, der har monopol på brugen af krig.

Aktørernes motiver i idealistisk tankegang er også fundamentalt anderledes end realisternes. Idealisterne ser motiverne som et ønske om samarbejde mellem stater, uafhængigt af egennytte.

Realismen har også udviklet en teori, kendt som Hegemoniteorien, der forklarer hvorfor en unipolær verdensorden ikke er bæredygtig på lang sigt.