Indledning
Novellen ’Kimono mit hus’ handler om et ungt 90’er kærestepar ved navn Lone og Bo og deres indbyrdes forhold.

Lone og Bos forhold er langtfra perfekt. Lone har holdt en fest hvor en af hendes gamle plader er blevet stjålet.

Hun beskylder sin kæreste, Bo, for at have stjålet den, og Bo erkender sig skyldig, selvom han godt selv ved at han ikke har taget pladen.

Idet Lone anklager sin egen kæreste for at have stjålet hendes gamle plade, viser hun hvor lidt hun stoler på Bo, der som hendes kæreste nok burde være et af de mennesker som hun nærede mest tillid til.

Men Bo far anklagerne slynget i hovedet uden at ytre et ord. ”Han følte en isende fornemmelse i fingerspidserne og blev forvirret. Og bange. Urolig.

For hvad kunne der her ikke ende med.” (linje 3) I stedet for at nægte hendes beskyldninger, prøver han at undgå̊ en katastrofe ved at foregive at det var ham der stjal pladen.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Den efterfølgende ’krise’ som Bo vælger at kalde det, varer over to uger. Da ham og Lone endeligt far taget sig sammen til at holde forsoningsmiddag ”som så mange gange før.” (l. 53)

holder Lone fast i, at det skal være hjemme hos hende fordi ”hun syntes at han havde en rigtig dårlig og ulækker lejlighed.” (l. 54)

Dette er symbolsk for Lones personlige opfattelse af Bo. Hun synes han er en utilstrækkelig kæreste der ikke formår at tilfredsstille hende.

Typisk for Lone gør hun sig umage for ikke at gøre alt for meget ud af middagen, da det jo er hende der er blevet krænket, og ikke omvendt.

Bo føler at han skal leve op til noget, og skejer derfor ud og køber tre flasker Calon-Ségur fra 1989 hos vinhandleren, og tyve røde roser til sin udkårne.

Lone derimod køber to fedtede flasker vin i fakta. Ved at bruge denne modsætning vil Jan Sonnergaard prøve at skabe et billede af deres vidt forskellige engagement i forholdet.

Ved at sammenligne en dyr årgangsvin med en flaske vin fra fakta, som også i teksten er trykt i kursiv, sammenligner han samtidigt Lone og Bos forskellige opfattelser af deres forhold.

Da Lone og Bo har sat sig til rette, gør Lones ekskæreste, Tobias sin entre, til Bos store ærgrelse. Med et gør Lone Tobias til midtpunkt.

Tobias studerer, går med dyr dokumentmappe og er frygteligt selvforelsket, set igennem Bos øjne. Efterhånden som aftenen skrider frem drikker Tobias og Lone tæt og deres humør stiger alt imens Bos mod daler til nulpunktet.

Da den sidste flaske er drukket, trækker Tobias den stjålne plade op af sin dyre dokumentarmappe. ”Han forsøgte at smile afværgende, ligesom for at tage brodden af det hele, for han vidste jo også, hvordan hun var.” (l. 102)

Selvom Tobias i første instans virker som en charmerende, selvsikker type der ikke er til at skyde igennem

viser det sig pludseligt at han faktisk ikke er hverken stærkere eller mere selvbevidst end Bo da han skal til at konfrontere Lone.

Lones forhold til Tobias har sikkert ikke været meget anderledes end hendes nuværende forhold med Bo.

Dette er selvfølgeligt indlysende nok, da Lone jo aldrig ville kunne håndtere et forhold hvor hendes partner gav hende bare en smule modspil.

Den selvsikre Tobias som Sonnergaard først præsenterede os for, er nu skrumpet ind til at være en lille kujon der tilmed stjæler fra sin ekskæreste. Det tager Tobias fem flasker vin at få taget sig