Kimono mit hus | Analyse | Jan Sonnergaard

Indledning
Novellen ’Kimono mit hus’ handler om et ungt 90’er kærestepar ved navn Lone og Bo og deres indbyrdes forhold. Lone og Bos forhold er langtfra perfekt. Lone har holdt en fest hvor en af hendes gamle plader er blevet stjålet.

Hun beskylder sin kæreste, Bo, for at have stjålet den, og Bo erkender sig skyldig, selvom han godt selv ved at han ikke har taget pladen. Idet Lone anklager sin egen kæreste for at have stjålet hendes gamle plade, viser hun hvor lidt hun stoler på Bo, der som hendes kæreste nok burde være et af de mennesker som hun nærede mest tillid til.

Men Bo far anklagerne slynget i hovedet uden at ytre et ord. ”Han følte en isende fornemmelse i fingerspidserne og blev forvirret. Og bange. Urolig. For hvad kunne der her ikke ende med.” (linje 3)

I stedet for at nægte hendes beskyldninger, prøver han at undgå̊ en katastrofe ved at foregive at det var ham der stjal pladen. Igennem den handling bliver Bos svage karakter lagt for dagen, og Bo viser, at han er en meget undskyldende og underdanig person.

Det forvirrende er, at han gør sig selv til syndebuk når han udmærket godt ved, at han ikke har gjort noget. Forklaringen ligger i, at Bo er en tryghedsnarkoman. ”... hun så på ham med så megen vrede, at han næsten ikke kunne genkende hende. Det var slet ikke rart.” (l. 10)

For at gøre alting ’rart’ igen gør han sig selv til et offer så Lone kan agere bøddel – fordi det er jo det hun hele tiden er ude på. Som skænderiet skrider frem, bliver det tydeligt at Lones argumenter for at Bo er den skyldige er direkte uholdbare.

”Du var fuld – svarede hun omgående, selvom det emne var uddebatteret. Mange gange.” (l. 8) Lones eneste argument er åbenbart at kæresten var fuld den aften, og hun bruger så meget energi på at bilde sig selv ind at han er den skyldige, at det ender med at hun overbeviser sig selv om, at det må være ham der har stjålet hendes plade.

At Bo bare nikker flovt når hun udspyer sine beskyldninger hjælper næppe på situationen. Lone er ude på at få et skænderi med Bo bare for skænderiets skyld, og det er Bo udmærket klar over, så for at gøre hende glad igen spiller han skyldig så Lone kan blive tilfredsstillet.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Den efterfølgende ’krise’ som Bo vælger at kalde det, varer over to uger. Da ham og Lone endeligt far taget sig sammen til at holde forsoningsmiddag ”som så mange gange før.” (l. 53), holder Lone fast i, at det skal være hjemme hos hende fordi ”hun syntes at han havde en rigtig dårlig og ulækker lejlighed.” (l. 54)

Dette er symbolsk for Lones personlige opfattelse af Bo. Hun synes han er en utilstrækkelig kæreste der ikke formår at tilfredsstille hende. Typisk for Lone gør hun sig umage for ikke at gøre alt for meget ud af middagen, da det jo er hende der er blevet krænket, og ikke omvendt.

Bo føler at han skal leve op til noget, og skejer derfor ud og køber tre flasker Calon-Ségur fra 1989 hos vinhandleren, og tyve røde roser til sin udkårne. Lone derimod køber to fedtede flasker vin i fakta.

Ved at bruge denne modsætning vil Jan Sonnergaard prøve at skabe et billede af deres vidt forskellige engagement i forholdet.

Ved at sammenligne en dyr årgangsvin med en flaske vin fra fakta, som også i teksten er trykt i kursiv, sammenligner han samtidigt Lone og Bos forskellige opfattelser af deres forhold.