Indholdsfortegnelse
1.1. Identitet og formål 3
1.2. Identitet 3
1.3. Formål 3
2.0 Faglige mål og fagligt indhold 3
2.1 Faglige mål 3
2.2 Kernestof 6
2.3 Supplerende stof 7
2.4 Metodebegrebet i international økonomi 7
3.0 Undervisningens tilrettelæggelse 7
3.1 Didaktiske principper 8
3.2 Arbejdsformer 9
3.3 It i undervisningen 13
3.4 Samspil med andre fag 14
3.5 Undervisningsmaterialer 17
3.6 Progression i undervisningen 17
4.0 Evaluering 18
4.1 Løbende evaluering 18
4.2 Prøveformer 19
4.3. Bedømmelseskriterier 22

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
1.1. Identitet og formål
International økonomi B er et obligatorisk fag på hhx-uddannelsen. International økonomi også kan læses på niveau A enten som studieretningsfag eller valgfag.

Målene og kernestoffet på B-niveauet er en delmængde af målene og kernestoffet på A-niveauet. Men på A-niveauet er det taksonomiske niveau på de fleste emneområder højere end på B-niveauet. Ligeledes er de faglige mål og det faglige indhold udvidet på A-niveauet.

1.2. Identitet
”International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv.

Faget giver således viden om og forståelse af den samfundsøkonomiske udvikling i en åben økonomi. Faget beskæftiger sig med beskrivende økonomi samt økonomisk teori og metode.”

Den stigende internationalisering og globalisering har bevirket, at faget international økonomi har fået voksende betydning som et almendannende fag

der bidrager til at udvikle elevernes omverdens- forståelse, herunder forståelse af det økonomiske samspil mellem de økonomiske delsektorer, den økonomiske afhængighed og den økonomiske udvikling set i et nationalt, europæisk og globalt per- spektiv.

Faget beskæftiger sig med beskrivende økonomi, mikroøkonomi og makroøkonomi. Men det skal understreges, at hovedvægten i faget udgøres af makroøkonomiske sammenhænge, teorier, metoder og problemstillinger.

Fagets samfundsfaglige metodetilgang er væsentlig for fagets identitet, fordi samspillet mellem teori og empiri er væsentlig for forståelsen af hvilke samfundsøkonomiske mekanismer, der har betydning fagets genstandsområder.

1.3. Formål
”Formålet med faget er, at eleverne udvikler deres samfundsforståelse og deres evne til at beskrive, analysere, reflektere over og tage stilling til både historiske og aktuelle samfundsøkonomiske sammenhænge og problemstillinger.

Desuden skal eleverne udvikle deres metodiske kompetencer og opnå indsigt i og forståelse af samfundsøkonomiske problemstillinger i og mellem det nationale, det europæiske og det globale perspektiv. Eleven skal styrke evnen til at forholde sig reflekteret til den samfundsøkonomiske udvikling. ”

Af fagets formål fremgår det således, at faget bidrager til at udvikle elevernes forståelse af såvel den nationale som den europæiske som den globale udvikling.

Desuden bidrager faget til, at eleverne udvikler både faglig indsigt og studiekompetence, herunder at eleverne udvikler deres analytiske ev- ner.

Det vil sige, at det forventes, at eleverne tilegner sig et begrebsapparat, teoretisk viden og analy- semetoder, der giver mulighed for at foretage kvalificerede samfundsøkonomiske vurderinger.

Ligeledes skal faget bidrage til, at eleverne lærer at forholde sig reflekteret over for samfundsøkonomiske problemstillin- ger i deres omverden.

2.0 Faglige mål og fagligt indhold
De faglige mål er udtryk for de kompetencer, som eleverne skal have tilegnet sig ved undervisnin- gens afslutning.

Det indgår således i bedømmelsen af den mundtlige prøve i faget, i hvor høj grad eksaminanden er i stand til at opfylde fagets mål. De faglige mål er derfor afgørende for indholdet i både fagets kernestof og det supplerende stof.

2.1 Faglige mål
I det følgende citeres og kommenteres læreplanens otte mål.

Det vil sige, hvad eleverne skal kunne ved undervisningens afslutning. I beskrivelsen af de faglige mål anvendes taksonomiske begreber, redegørelse, analyse, vurdering osv.

Taksonomiske begreber
Beregne/opstille/tegne -eleverne skal udføre en simpel behandling af samfundsøkonomiske data.

Eleverne skal foretage simple beregninger, opstille tabeller, indtegne eller illustrere ved hjælp af dia- grammer eller kurver og derved behandle samfundsøkonomiske data. Talbehandlingen kan med fordel udføres på PC.

Redegøre - eleverne skal give en samlet struktureret fremstilling af kendte samfundsøkonomisk forhold og problemstillinger.

Eleverne skal finde de væsentligste elementer i et samfundsøkonomisk materiale og præsentere disse i struktureret form, således at eleverne viser, at der er fortaget et valg af stof under hensyntagen til det stillede spørgsmål eller en given problemstilling.

Redegørelse an- vendes ofte ved begrebsafklarende spørgsmål, men også til afklaring af samfundsøkonomiske pro- blemstillinger.

Sammenligne – eleverne skal påvise ligheder og forskelle mellem undersøgte samfundsøkonomiske forhold. En sammenligning skal føre til en påvisning af ligheder og forskelle mellem de undersøgte samfundsøkonomiske forhold i en struktureret form.

Forklare - eleverne skal med brug af faglige termer anskueliggøre et komplekst samfundsøkonomisk forhold, en teori eller en model.

En forklaring knytter sig specifikt til et afgrænset forhold og kræver anvendelse af faglig sprogbrug. Forklaringen er som udgangspunkt afdækkende i en ny sammen- hæng, mens redegørelsen er strukturerende i en velkendt sammenhæng.

Analysere -eleverne skal, ved hjælp af fagets metoder og teori samt gennem undersøgelse og bear- bejdning af samfundsøkonomisk information udarbejde en systematisk fremstilling af årsagssam- menhænge i forbindelse med en samfundsøkonomisk problemstilling.

Analysens formål er at anven- de metoder, modeller og teori, som redskaber til at undersøge og afdække årsagssammenhænge, det vil sige, at der er knyttet et ”hvorfor” til analysen.

Ofte vil en analyse beskæftige sig med, hvordan samfundsøkonomiske begivenheder påvirker hinanden, og det vil kræve, at eleverne forstår forskel- len på årsag og virkning.