Hvorfor skulle de unge tage en uddannelse | Analyse

Indledning
Fremtid og uddannelsesvalg er tanker som fylder meget i hovederne på landets unge, det er nemlig et emne der har rykket sig markant over de seneste år.

Katrine Wiedemanns kommentar ”Hvorfor skulle de unge tage en uddannelse?” bragt i Information den 21. november 2019 er et nyt indspark i diskussionen om uddannelse.

Kronikøren sætter fokus på et samfundsaktuelt problem med hendes refleksioner om, hvorvidt unge reelt burde tage en uddannelse i dagens samfund.

Denne opgave vil analysere hvorvidt Katrine Wiedemann formår at skabe en lødig argumentation for sine holdninger, samt hvilken betydning kommentarens sproglige virkemidler har for det samlede udtryk.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Dette argument er samtidig et erfaringsargument, i og med at hun starter argumentet med ”da jeg var ung” .

Kommentarens første del, består primært af erfaringsargumenter, hvor hun reflekterer over uddannelsessystemet på baggrund af sin fortid og hendes 19-årige nevø .

Dermed er nevøen med til at gøre udviklingen tydelig, da det er ham der står med de forskellige valg om fremtid og uddannelse. Wiedemann og nevøen er dermed symbol for to forskellige tider med forskellige fokusser og muligheder.

Wiedemann påstår nemlig at samfundet har ændret sig markant, hun benytter blandt andet belægget om

hvordan hendes karrieforbillede er meget forskelligt fra hvem de unge ser op til i dag , denne forskellighed gør samfundets udvikling mere relaterbar for modtageren.

Wiedemann viser samtidig forståelse for hvilke bekymringer de unge går med , dette er samtidig et argument om at uddannelsessystemet ikke kan følge med.

Denne kritiske påstand bliver ikke underbygget af et lødigt belæg, hvilket svækker argumentet, idet man som modtager, ikke får forståelse for hvorfor uddannelsessystemet ikke er klar til den højteknologiske fremtid, selvom Wiedemann benytter sig af styrkemarkøren ”helt berettiget” , så står dette argument ikke særlig stærkt.

Argumenterne om at Wiedemann selv har stået med valget om uddannelse da hun var ung, fungere som en form for rygdækning, fordi hun derigennem viser at hun selv har gjort sig en masse tanker.

Wiedeman benytter sig af appelformen etos, iform af kommentarens meget reflekterende stil, samtidig virker hun til at have stor viden og forståelse for emnet, det er med til at øge troværdigheden til hende som afsender.

Wiedemann bearbejder også begrebet angst, hun benytter sig af metaforen tingsliggørelse ”Angst er blevet en medalje”10, denne tingsliggørelse er med til at kritisere synet på angst, for en medalje er noget man skal vise frem og glædes over.

Synet på angst er i øjeblikket noget man skammer sig over, og vil holde skjult, men der er Wiedemann uenig, hun mener at angst er normalt og noget man skal stå ved, præcis som en medalje.

Artiklen indeholder intertekstualitet, da hun inddrager tv-serien ”Keeping up with the Kardashians”11, der er dermed en forventning om at modtageren kender serien.

Derudover er der også anvendt enkelte fremmedord som ”outdatede”12 og ”surprise”13, hvilket er med til at understrege det gennemgående talesprog som anvendes i kommentaren, hvilket gør teksten mere virkelighedsnær, dog er det en blanding af talesprog og skriftsprog.

Kommentaren benyttet sig af symbolik, hvor de helstegte pattegrise er symbolet for rigdom for døtrenes tilfælde.