Indledning
Den amerikanske præsident er statsoverhovedet, altså den øverste leder af USA. Derudover har præsidenten også funktioner som commander-in-chief, de factopartileder, landsfader og sidst men ikke mindst regeringsleder, hvilket vil sige at præsidenten er leder over den udøvende magt.
I USA kan man kun være præsident i maksimalt 8 år, hvilket svarer til to præsident perioder. Der udvælges en præsident hvert fjerde år, den første tirsdag i november.
I år var det igen tid til at vælge præsident i USA, efter 4 år med Donald Trump på magten. Trump stillede igen op som præsidentkandidat for det republikanske parti, også kaldt Republikanerne.
Han var oppe imod kandidaten Joe Biden fra modstanderpartiet, det demokratiske parti, også kaldt Demokraterne. De to partier, som de to præsidentkandidater kommer fra, er de to dominerende partier i USA.
Selvom der er mulighed for oprettelse af flere partier i USA, er der dog alligevel tale om et topartisystem i USA.
Den største forklaring på dette, skyldes at det amerikanske valgsystem er bygget op omkring metoden ”flertalsvalg i enkeltmandskredse” (the winner takes it all).
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Skellet i vælgertyper er som ovenstående indikerer enormt. Dette skel bliver ofte forklaret med demografien.
Demokraterne bor som regel i byer langs kysten, hvorimod Republikanere bor på ude på landet i centrum af USA.
Årsagen til denne fordeling skyldes, at folk boende på landet ofte har meget konservative holdninger, da man ikke bliver udsat for et rigt kulturliv, som man gør i byerne. Indvandrere og immigranter flytter også som regel til byer for at blive integreret i samfundet omkring dem.
Når man bor i byerne, kender man derfor i mange tilfælde flere med anden etnisk baggrund, hvilket er med til at skabe mere åbenhed i forhold til andre kulturer og mennesker med en anden etnisk baggrund ifølge kontaktteorien.
Byerne er også tættere befolket, hvilket især betyder, at dem som bor i byer, oplever mere til alvoren af denne virus end folk som bor på landet.
Statistikken herunder fra bilag 1 understøtter også stemmernes fordeling i forhold til demografien:
Endnu en afgørende faktor, som også har spillet en stor rolle for udfaldet af valget, er præsidentkandidaternes holdninger til miljø og klima.
USA er blandt de mest forurenende lande i verden, og i denne tid er der især stor fokus på klimakrisen, som truer fremtidens generationer, og alt liv på jorden.
Præsidentkandidaternes holdninger står i markant kontrast til hinanden. På den ene side står Trump, som sætter spørgsmålstegn ved global opvarmnings eksistens.
Han har udtalt sig om, at global opvarmning er ”fake news” skabt i Kina til Kinas fordel, så USA bliver mindre konkurrencedygtig, fordi USA skal omstille hele sin produktion til grøn energi.
Donald Trump har også udover denne udtalelse trukket USA ud af Paris-aftalen i hans tredje år som præsident. Paris-aftalen er en klimaaftale, som blev indgået ved klimatopmødet i Paris i 2015.
Der var 196 medlemslande af FN, som her forpligtede sig til at arbejde for at begrænse den globale opvarmning.
I denne aftale var en af ambitionerne, at temperaturen på kloden ikke må stige mere end 2 grader sammenlignet med før industrialiseringen.
Joe Biden har under valgdebatterne gjort klart, at en af de første opgaver bliver at melde USA ind i Paris-aftalen igen, hvis han bliver udnævnt som præsident.
Biden har også åbnet op omkring sine målsætninger for grøn omstilling, hvor der bl.a. indgår omstilling til vindmåler, som vedvarende og grøn energikilde i USA. Han har også direkte sagt, at han har en ambition om at lukke olieproduktionen i hele USA.
Det nedenstående kort viser, i hvor høj grad forskellige stater i USA er bekymrede over global opvarmning:
Det er her tydeligt at se, at størstedelen af den amerikanske befolkning er bekymrede for miljøudviklingen. Det er især staterne langs kysten, som er mest bekymrede (bilag 2).
At størstedelen af befolkningen hælder til, at miljøudviklingen er et oprigtigt problem, har det derfor haft stor betydning for valget, at den ene præsident i høj grad benægter alvoren og endda eksistensen af global opvarmning.
Biden har derfor, med sine udtalelser om, at han vil sætte ind, og bidrage til grøn omstilling, vundet mange vælgere over på sin side.
Især den unge del af befolkningen er bekymret for klimakrisens udvikling, da det er deres fremtid, som det kommer til at påvirke.
Skriv et svar