Indledning
Den 16. april 2016, udgav Jyllands-Posten en klumme skrevet af Rune Toftegaard Selsing, som hed “Hvor ligegyldig er Lukas Graham?”
I klummen kommer Rune Selsing med skarp kritik af bandet Lukas Graham, og deres sang “7 Years”.
Der kommer mange argumenter, oplevelser og holdninger frem i klummen, om hvordan Rune Selsing mener at sangen blot er en del af nutidens ensartede og ligegyldige musik.
Som nævnt er teksten en klumme, hvilket er en genre som er kendt for at vise skribentens egen holdning tydeligt, imens man argumenterer for hvorfor ens holdning til et bestemt emne er den rigtige.
Man kan tydeligt se at “Hvor ligegyldig er Lukas Graham” er en klumme allerede fra første sætning, hvor Rune Selsing skriver “Når jeg kører bil, begår jeg ofte den fejl at tænde for radioen.”
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Klummen begynder med at Rune Selsing stiller læserne et spørgsmål i hans underrubrik. Han skriver “Kan vi ikke lave den aftale ikke at dyrke ligegyldigheder som Lukas Gramham for andet end den tomme underholdning, det er?”
Det gør at man allerede har fået hans holdning at vide, uanset om man er enig med den eller ej. Det sætter også tonen for hvordan resten af klummen kommer til at gå
da man allerede i underrubrikken fornemmer at Rune Selsing ikke ligefrem har varme følelser over for Lukas Graham.
Alene det at han, i hvad man må formode ikke er en stavefejl da klummen er trykt i en respekteret avis, vælger at skrive navnet på bandet forkert, da han skriver “Gramham” i stedet for Graham, giver et indtryk af at han decideret har noget imod bandet.
Det understøttes af hans spørgsmål. Han spørger om vi ikke kan aftale ikke at dyrke det som andet end den tomme underholdning det er, hvilket klart viser at han ikke er fan af den musik bandet laver, og at han føler at folk går for meget op i dem.
Efter underrubrikken begynder klummens brødtekst, som begynder med at Rune Selsing kommer med en personlig oplevelse han har haft med bandet.
Han skriver “Når jeg kører bil, begår jeg ofte den fejl at tænde for radioen. Ud af dette djævelske stykke elektronik strømmer nuets ga-da-gungtoner
evigt akkompagnerede af storvrængende sangere, hvis stemmebånd ormer om kap for at fange lytternes opmærksomhed”
Her kommer der en ny dimension til sproget, i det Rune Selsing vælger at beskrive musikken som “ga-da-gungtoner” hvilket er et valg af ord, som ikke udstråler at han er positiv overfor den musikgenre han hører, men som tværtimod tyder på at han ikke kan fordrage den.
Sammen med at han også kalder radioen et djævelsk stykke elektronik, da det er den som afspiller musikken, understøtter yderligere at han ikke er fan.
Han går også ind og direkte nævner sangerne, på en meget negativ og nedladende måde. Han skriver “Storvrængende sangere” og at deres stemmebånd ormer om kap for at fange lytternes opmærksomhed.
Her får han det til at lyde som om musikken har en dårlig virkning på lytterne, ved at hentyde til at musikken ormer sig ind til dem.
Skriv et svar