• Dansk
  • Uddannelse: HHX
  • Karakter: 12 tal
  • Ord: 2132

Indledning
Skal magtforholdet mellem markedet og samfundet ændres for at komme sociale problemer til livs? Sådan fremstiller iværksætter Michael K. Bjerre det i sin kronik ”Her er fire ideer til

hvordan vi ændrer magtforholdet mellem marked og samfund” fra Information den 5. december 2020.

Bjerres hovedsynspunkt er, at markedet har en lavsocial intelligens og deraf en række negative sideeffekter, som kan løses ved at anerkende, at markedet er problemet.

Ikke fordi markedet er ondt, men fordi det bedst kan betale sig at producere varer med uheldige sideeffekter. Men hvad bygger han egentlig sine synspunkter på, og er argumentationen holdbar?

Bjerre hævder i kronikken, at magtforholdet mellem marked og samfund skal ændres. Som markedet er i dag har det flere negative effekter end positive.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Bjerre bruger også en appel til fornuften i hans fire eksempler på socialentreprenante modeller, der ændrer magtforholdet mellem marked og samfund.

Eksempelvis under punkt 2, hvor han fore slår at frugt og grønt skal op til kassen, mens chips og slik skal være i starten af butikken.

Det vil nemlig betyde, at: ”Supermarkederne konkurrerer på samme vilkår, kunder har frihed til at købe, hvad de vil – og alligevel vil vi alle sammen blive mindre fede og mere sunde.” (side 3).

Endvidere forsøger han at opbygge sig selv som en troværdig afsender, altså etos. Det gør han, da han beskriver, hvordan markedet også er et fantastisk sted.

Han påstår: ”…tusindevis af iværksættere oplever det emancipatoriske potentiale i at skabe sit eget levebrød, jeg selv inklusive.” (side 1).

Bjerre nævner her til sidst, at han også selv som en iværksætter har skabt sit eget levebrød. Derved prøver han at overbevise læserne om, at han er troværdig med hans titel.

Bjerre benytter sig især af årsagsargumentet, som er blevet brugt flere gange.

Eksempelvis benytter han årsagsargumentet under punkt 2, hvor han som tidligere nævnt foreslår, at frugt og grønt skal op til kassen (side 3).

Årsagsargumentet er, at hvis frugt og grønt kommer op til kassen, vil vi alle sammen blive mindre fede og mere sunde.

Det er også årsagsargumentet, han benytter i historien om den skadespåførende indkøbstur; hvis markedets sideeffekter gør skade på samfundet, så skal magtforholdet mellem marked og samfund ændres.

Hvorvidt argumentation er holdbar, kan der imidlertid stilles spørgsmålstegn ved.

Årsagssammenhængen er, at vi har alle et ansvar for at gøre mindst muligt skade på samfundet, og et andet magtforhold mellem marked og samfund er et effektivt middel til at gøre det.

Men har alle overhovedet et ansvar for at gøre mindst mulig skade? Og er det nødvendigvis en effektiv strategi at ændre magtforholdet mellem marked og samfund?

Argumentets holdbarhed afhænger altså af, om man accepterer årsagssammenhængen.