Indledning
Temaet der skinner igennem i denne kortfilm, er håb. Men hvad er håb egentlig? Hvorfor har man brug for håb? Og hvordan ville vores liv se ud, hvis vi ikke havde håb?
Livet kan nogle gange se sort ud, og derfor er det vigtigt, at kunne se frem og finde lyset for enden af tunnelen.
Det er vigtigt ikke at give op, for det vigtigst for det enkelte individ er at have noget at se frem til, noget at håbe på, noget at tro på eller et mål at opnå.
Nogle gange er alt håb tabt, og man ender i et sorte hul, hvordan skal man komme op derfra? Det er her andres omsorg kommer på spil.
I kortfilmen Helium er Alfred bange for at komme op i himlen, da han synes det lyder kedeligt og ensomt, derfor virker Alfred deprimeret, og har det som om at alt håb er tabt
han har netop ramt det sorte hul. Dog møder Alfred Enzo, som hjælper ham med at genfinde håbet, og komme op af det sorte hul.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Alfred er en meget nysgerrig dreng, da han i starten stiller mange spørgsmål til Enzo eksempelvis: ”Er din bror oppe i himlen?” (05:34).
Desuden er Alfred bange, dette ses i følgende citat ”Jeg synes himlen ser ud som et kedeligt sted” (02:07). I det meste af filmen bliver der brugt håndholdt kamera (06:09-06:15)
hvilket viser en form for nervøsitet, og realisme hvilket også indikerer, at Alfred er bange for hvad der skal ske.
Der bliver blandt andet filmet i fugleperspektiv (08:48-08:50), hvilket giver os et syn af at Alfred virker svag og mindre, da der bliver filmet oppe fra, og viser ned på ham.
I forhold til de ydre kendetegn, så er Alfred en lille lyshåret dreng på ca. 7 år, han har en hvid hospitalskjole på, som her symboliserer hans uskyldighed, da børn hovedsageligt udstråler uskyldighed, og den hvide kjole er også med til at udstråle fred og ro (05:34).
Alfred oplever gennem filmen mindre aktivitet på grund af hans sygdom, dette kan vi også se på hans ansigts farve (01:32)
der også symbolisere en forsvindende livsglæde, da hans ansigt taber farve og bliver helt hvidt til sidst i filmen, da han er døden nær (18:00).
Når Alfred er i Helium, har han en orange T-shirt på samt et par sorte short, nogle sorte sneakers (08:13-08:14), og et lille smil på læben, som er med til at udtrykke at det er her han føler sig tryg og glad.
De sociale kendetegn fortæller os, at han har en mor og en far (04:56-05:02). Vi ser ikke andre end sygeplejerskeren, Enzo og Alfreds forældre, som besøger ham, dette er netop fordi han ikke er så gammel, og har haft nok tid til at opbygge relationer i sit liv.
Han er i en socialgruppe på hospitalet, da der er en masse andre syg og døende mennesker på hospitalet, til sidst ser vi også et klip hvor vi ser de her røde ballon hunde stå i alle de døde eller døendes vinduer (20:42-20:54).
Skriv et svar