Indledning
Hvorfor har mange mennesker i dagens Danmark fået et helt forskruet syn på, hvad lykke er? Mange tror, at lykken findes i materielle ting.
De arbejder fra 8-17 hver evig eneste dag for så at brænde pengene af på et nyt større tv, som de nok egentlig ikke stod og manglede.
Det er en stigende tendens i samfundet, at mange er blevet såkaldte storforbrugere. Denne tendens sætter Rikke Henriksen ord på i sin kronik “Livet kan ikke genbruges” udgivet i Politiken den 31. juli 2016.
Vi mennesker skal indse at penge ikke er vejen til lykke. Det er familie, venner og kærlighed der er vejen til glæde. Rikke Henriksen sætter her ord på, hvad der er vigtigst.
”Hvorfor har vi glemt, at almindelige mennesker er vigtigst? Håndværkere, landmænd, små entreprenører, skjulte skabende kræfter. At være dygtig til noget helt normalt er utrolig værdifuldt…”Linje 293.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I kronikken anvender hun appelformer. Hun anvender logos i kroniken. “Syv milliarder mennesker kan ikke være rige og berømte.
Syv milliarder mennesker kan ikke bo i hovedsæder og leve af at blogge. Syv milliarder mennesker kan derimod ødelægge kloden på et øjeblik” Linje 353. Her appellerer hun til læserens fornuft og logiske sans.
Det er en øjenåbner for læseren at vores handlinger har store konsekvenser for klodens velvære. Hendes brug af logos styrker hendes argumentation.
Rikke Henriksen anvender også patos. “ Vi har så travlt med at nå endestationen, at vi glemmer noget væsentligt: Bag stop-skiltet venter døden.
Og den er der ikke meget grin ved.”Linje 10. Denne udtalelse appellerer til læserens følelser. Når hun nævner døden, endestationen og ikke meget grin, så bliver læseren påvirket og reflekterer over udsagnet.
Hun anvender ikke etos. Det kan skyldes, at hun ikke har en længere uddannelse og ikke som sådan har studeret emnet. Hun har den samme troværdighed som alle andre, og skiller sig ikke ud på etos fronten.
Vi har ikke den samme tillid til hende, fordi hun er uddannet bilmekaniker, hvis hun havde været uddannet psykolog for eksempel, så havde vi har større tillid til hendes udsagn.
I kronikken anvender hun bogstavrim. “Vi kan sagtens flytte fokus fra vores fællesskabsforladte forventninger til forbrug og fremdrift som frihedsskabende” Linje 287. I dette eksempel er det bogstavrim “f”.
Det giver en rytme, at hun anvender bogstavrim. Det får også læseren til at stoppe op og reflektere. . Det fanger opmærksomheden og understøtter Rikke Henriksens budskab.
Kronikken er bragt i Politiken d 31 juli 2016. Politiken er en avis, som er præget af politiske holdninger.
Politikens læsere er oftest tilhængere af venstrefløjen. De kunne for eksempel stemme Radikale Venstre eller SF.
Deres læsere går op i emner som miljøet, etik og generelt hvordan vores samfund hænger sammen. Hun appellerer til p olitikens læsere, som gerne vil vil gøre noget godt for verden og mennesker.
Hendes Kronikkens gennemslagskraft bliver mindre, fordi hun Henriksen ikke er uddannet i det hun skriver om.
Det svækker hendes argumentation, da hun kommer med mange eksempler og historier, men ikke kan understøtte det med troværdige kilder.
Hun får dannet et forkert billede af de højtuddannede og velhavende mennesker, fordi hun ikke har respekt for denne gruppe af mennesker.
Skriv et svar