Indholdsfortegnelse
Formål:
Teori:
- Definition af sinus:
Udledning af gitterligningen
Apparatur
Fremgangsmåde
Måledata
Databehandling
Diskussion
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Lys er elektromagnetiske bølger, idet lyset består af elektriske og magnetiske svingninger, som passerer på tværs af udbredelsesretningen.
Under dette forsøg benytter vi os af strålen fra en laser (el. Light Amplification By Stimulated Emision of Rediation), som vi skyder gennem et såkaldt optisk gitter.
Et optisk gitter eller blot et en glasplade, hvori der er skåret en række tætsiddende, parallelle ridser. Disse ridser fungerer som spalter, idet lyset fra laseren rammer dem. Afstanden mellem to ridser betegnes som gitterkonstanten (d).
Lyset fra en laser består kun af konstruktiv interferens mellem to ringbølger. Og en laser er en lyskilde bestående af kun én bølgelængde (λ).
Sendes en tynd laserstråle vinkelret mod et optisk gitter, vil man kunne observere en række punkter på overflades bag gitteret, se figur 1.
---
Forsøg 1: I en opstilling hvor I kan se adskillige lyspletter, skal i måle afstanden mellem alle synlige pletter (med henblik på at bestemme afbøjningsvinkler).
Lav et plot med ordenen ud ad 1. aksen og sinus til afbøjningsvinklen ud ad 2. aksen. Benyt plottet til at bestemme bølgelængden for laseren vha. Hældningen. I rapporten bør du forklare hvad hældningen bør være ifl. teorien.
Forsøg 2: Lav en ny opstilling hvor I bruger et gitter med et stort antal linjer pr millimeter. Beregn hvor mange ordener I forventer at kunne se. Eftervis eksperimentelt.
Der skal et billede af lyspletterne med i rapporten. Gentag proceduren for et antal forskellige gitre/lasere.
---
Forsøg 1
Den relative afvigelse mellem den eksperimentelle og teoretiske bølgelængde, var relativ lille, dvs. 0,35%.
Dermed må udførelsen af forsøget have været rimelig præcis uden diverse fejlkilder. Hermed har vi altså vha. forsøget eftervist at gitterligningen kan bruges til at finde bølgelængden.
Forsøg 2
Vores beregninger fra forsøg 2, viser os, at en række fejlkilder må have påvirket vores forsøgsgang. Dette kan vi se, da antallet af teoretiske ordener, ikke stemmer overens med antallet af observerede ordener under delforsøgene med gitter 100 og 300.
Delforsøgene med gitter 600 og 1200, stemmer dog overens med teorien.
Fejlkilderne for forsøget kunne være: 1) At laseren ikke har stået lige på gitteret, 2) At der ikke har været mørk nok i rummet. Og at vi dermed ikke har kunnet se alle ordener,
Skriv et svar