Indledning
Denne rapport omhandler emnet destillering af havvand og dets betydning for FN’s 6 verdensmål. Gennem rapporten vil der blive gennemgået forskellige typer af destillerings metoder
hvad specifik fordampningsvarme er demonstreret med et forsøg, og hvilken økonomisk omkostning destilliseringsanlæg har. Til sidst kommer en konklusion på, hvilken betydning destillering af havvand kan have for FN’s 6. verdensmål.
Indholdsfortegnelse
Specifik fordampningsvarme 3
Specifik fordampningsvarme forsøg 4
Teorien omkring destillation 6
Estimat af prisen på vand, hvis Danmarks vandforsyning skal dækkes med destilleret havvand: 8
Metoder i fysik og matematik 9
Konklusion 10
Litteraturliste 11
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Når man skal gå fra en tilstandsform til en anden, skal der tilføres en mængde energi ved en faseovergang. Det gælder for smeltning, fordampning og sublimation.
Den termiske energi er et udtryk for molekyler der bevæger sig kraftfuldt rundt, hvorimod latent energi er bindingerne mellem molekylerne. Det kræver energi, at bryde de bindinger der er mellem molekylerne ved smeltning, fordampning og sublimation.
Væskeform og gasform er mere energirige end den faste form. Ovenstående figur viser opvarmningskurven for stoffet vand. Opvarmningskurven er en afbildning af, hvordan temperaturen bliver ændret eftersom der tilføres energi til stoffet.
Denne figur kan inddeles i 5 forløb, nummereret fra 1-5. I forløbet 1, 3 og 5 stiger temperaturen, når der bliver tilført noget energi. Det vil sige at stoffet vil blive varmere og at den tilførte energi bliver lagret som termisk energi i stoffet.
I forløb 2 og 4 kan man se at kurven er vandret , det er dér der bliver tilført energi, men at temperaturen ikke stiger.
Det vil så sige, at disse to forløb er, eller svarer til, faseovergangene mellem stoffet. Smeltning ved 0oC (2. forløb) og fordampning ved 100oC. Den energi der bliver tilført i forløbene til faseovergangen lagres som latent energi.
Specifik fordampningsvarme er et stofs specifikke fordampningsvarme ved en bestemt temperatur og kan bestemmes ved at tilføre varmeenergi til stoffet i flydende form og ved denne temperatur måle hvor stor en mængde af stoffet der herved bliver omdannet til gasform ved samme temperatur.
---
Den specifikke fordampningsvarme er dermed 2043 k . Grafen skal læses fra højre mod venstre da x-aksen viser mængden der er tilbage i systemet, og ikke den fordampede mængde.
Tabelværdien for specifik fordampningsvarme er på 2257 k , det vil sige der er en absolut forskel på 214 k , og en relativ forskel på 9 %. Dette kan skyldes måleusikkerheden i apparater som vægten, termometer og wattmeter.
Dette kan være svært at undgå, men for at få et mere holdbart svar, kan man lave forsøget flere gange og vurdere mellem hvilke værdier, den specifikke fordampningsvarme kan ligge på.
Dog kan måleusikkerheder som disse have påvirket forsøget i begge retninger. Det vil sige at den specifikke fordampningsvarme kunne have været både mindre eller større.
Og af den grund er det et acceptabelt resultat, når den ligger inden for 10%. Hvis der havde været fejlkilder, ville de kun kunne have påvirket retningen af resultatet en vej.
En fejlkilde i dette forsøg kunne være den relativt lave nyttevirkning i forhold til hvor et forholdsvist simpelt forsøg vi har med at gøre.
Skriv et svar