Indholdsfortegnelse
1. Hvilke politiske ideologier har ifølge Fukuyama været i indbyrdes konflikt og konkurrence i det 20. århundrede?

2. Hvordan forklarer han, at liberalismen har 'vundet'?

3. Hvilke mulige alternativer og udfordringer ser han til liberalismen?

Asien
Gorbatjov
Rivaler?

Uddrag
1. Hvilke politiske ideologier har ifølge Fukuyama været i indbyrdes konflikt og konkurrence i det 20. århundrede?

Liberalismen har kæmpet sig igennem, men det var især fascismen og kommunismen som de har kæmpet imod før 2 verdenskrig, men efter 2 verdenskrig blev de ødelagt som ideologi.

2. Hvordan forklarer han, at liberalismen har 'vundet'?

3. Hvilke mulige alternativer og udfordringer ser han til liberalismen?
To muligheder melder sig, religion og nationalisme.

Den amerikanske historiker Francis Fukuyama (1952-) vakte international opsigt, da han i 1989 fremsatte den tese, at afslutningen på den ideologiske konfrontation mellem liberalisme og kommunisme

som endte med kommunismens nederlag, i en vis forstand ville betyde "historiens afslutning”

Når man ser på, hvordan begivenhederne har udviklet sig i den sidste halve snes år, er det svært at unddrage sig en fornemmelse af, at der er sket noget grundlæggende i verdenshistorien.

I det sidste år har der været trykt en syndflod af artikler om afslutningen på Den Kolde Krig og den kendsgerning, at "freden" synes at være ved at bryde ud i mange områder af verden.

Men det, vi i virkeligheden er vidner til, er ikke bare afslutningen af en bestemt periode i efterkrigstidshistorien, men endepunkter for menneskehedens ideologiske udvikling og det vestlige, liberale demokratis fremståen som den endelige styreform.

Man kan låne et udtryk fra Hegel og Marx og sige, at det måske er afslutningen på Historien.

I det tyvende århundrede har den udviklede verden været kastet ud i et kaos af ideologisk vold, mens liberalismen kæmpede først med resterne af absolutismen

så med bolsjevismen og fascismen, og til slut med en moderniseret marxisme, der truede med at føre til en atomkrigs afsluttende undergang.

Århundredet, der ved sin begyndelse var så fuldt af tillid til de liberale demokratiers endelige sejr, forekommer ved sin afslutning at være vendt tilbage til sit udgangspunkt

– ikke til en "ideologiernes endeligt" eller en sammensmeltning mellem kapitalisme og socialisme, men til en ubetinget sejr for økonomisk og politisk liberalisme.

Afslutningen på historien betyder ikke, at der ikke længere bliver internationale begivenheder at følge, for liberalismens sejr har først og fremmest fundet sted i ideernes og bevidsthedens verden og er ikke fuldstændig endnu i den virkelige eller materielle hverdag.

Men der er gode grunde til at tro, at det er det ideal, som kommer til at styre den materielle verden i det lange løb.

I det forgangne århundrede har liberalismen været ude for to væsentlige udfordringer – fascismen og kommunismen.