Indledning
Som helhed kan man sige, at menneskets eksistens har overordnet set levet i naturen, men man kan dog ydermere også sige, at naturen er blevet rykket længere og længere væk fra sin tilværelse af mennesket.
Dette betyder således at distancen mellem naturen og mennesket er blevet stort på trods af, at menneske dog stadig drages mod naturen.
Forholdet mellem naturen og mennesket er reel set blevet minimeret, da mennesket var en del af naturen førhen, hvor vi på nuværende tidspunkt gør brug af naturen på en helt anden måde - vi bruger akkurat naturen som en ressource, hvor det er mennesket der er herre over naturen.
Udviklingen mellem naturen og mennesket er noget vi møder i ”Forsvindingsvæsken” af Morten Søndergaard og i ”Mælkebøtten” af Erik Clausen og Leif Sylvester Petersen, hvor disse tekster hver især kredser om naturen og hvordan man ihærdigt gør brug af den.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Det er tydeligt, at mælkebøtten spiller en væsentlig rolle i ”Forsvindingsvæsken”, dog med en sans for kompleksitet.
Symbolet skifter betydning undervejs i digtet, men det er tydeligt, at mælkebøtten har en dominerende rolle. Mælkebøtten optræder allerede i starten af digtet, hvor saften bruges som blæk hvirvlet ud over et kridhvidt ark.
Her forbindes mælkebøtten med børn og leg. ”Pulversne fra galakser hvirvlet ud over kridhvide ark (s. 2) - de kridhvide ark kan tolkes på en måde, hvor barnets uskyldighed gør sig gældende her.
Barnets uvidenhed kommer til kende, når barnet blandt andet er ved at lære verdenen at kende.
Udover dette så er mælkebøttesaften et udtryk for, at hele livet reel set optræder i en sammenhæng hvor både naturen og universet er på spil.
I slutningen af digtet er der tale om en mark; ”med mælkebøtternes mylder i græsset og buskede gule kroner øverst (l.13)”- dette betyder, at naturen med en hel masse mælkebøtter står stærkere end naturen uden mælkebøtter.
Skriv et svar