Indledning
Krig, død, ødelæggelse. Der er mange grunde til at mennesker flygter fra deres eget land og egne rammer. Fælles for dem alle er, at de ikke kan vende tilbage til deres hjemland.
Fælles for dem alle er, at de er på flugt. Fælles for dem alle er, at de skal finde et nyt sted at bo, et nyt land at leve i, og nogle nye rammer at tilpasse sig.
Jeg har gjort brug af en statistik fra eurostat, som viser antallet af asylansøgere fra år 2014-2018.
Det har jeg gjort fordi, jeg gerne ville se udviklingen henover flygtningekrisen i 2015 og udviklingen derefter.
Man kan ikke finde en præcis statistik på antal af flygtninge, så derfor går jeg ud fra, at asylansøgere at det tætteste jeg kan komme på. Jeg har fundet den på folketingets hjemmeside
hvor de har lavet den til en mere visuelt indbydende graf. Jeg har valgt at finde en skabelon fra analysesiden til at analysere digtene, for at sikre mig at jeg fik alle aspekter af analysen med.
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Metode 3
Redegørelsen 3
Analyse af digte 4
Analyse af debatindlæg - sammenligning 7
Diskussionen 8
Konklusionen 10
Kildeliste 11
Bilag 12
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Det andet digt er meget anderledes end de digte, man normalt ser. Det er bygget op som en firkantet boks med teksten ”flugt fra krig er” gentaget enormt mange gange. Digtet slutter af med flugt fra krig uden ”er”.
Digtet er bygget op som en lang strofe med 32 vers. Digtet er meget unikt og langt fra, hvad man plejer at se.
Man kan ikke snakke om en kronologisk handling, da der ikke er en handling i digtet.
Fortælleren, Aaiun Nin, berører området ”flugt fra krig” og har gjort sig overvejelser om, at digtet altså skal afspejle dette.
Sproget i digtet er normalt hverdagssprog. Der er ikke brug fine ord og heller ingen slags osv.
I digtet er der gentagelser af disse få ord som er ”flugt fra krig er…” gentagelsen fylder en hel side og bliver formet som en firkant. Digtet ligner næsten mere et foto end et digt.
Der er ingen rim i digtet. Digtet er skrevet med henblik på at behandle teamet flugt fra krig. Dette er meget tydeligt, eftersom at det er det eneste der står i digtet.
Jeg tror, at hun har skrevet digtet på denne meget specielle måde, for at tiltrække mere opmærksomhed på dette emne
og måske er det også en måde, at vise at hun bliver ved, altså at hun ikke ville stoppe med at gentage sig selv, før der bliver gjort noget.
Aaiun Nin’s budskab med digtet er som nævnt, at skabe noget som fanger folks opmærksomhed, og på den måde komme igennem med det, hun vil sige med digtet
som er at skabe fokus på folk der flygter. Aaiun Nin holder sig objektiv i dette digt, til forskel fra de andre, hvilket gør det endnu mere specielt.
Jeg synes, at digtet er meget specielt og unikt, hvilket gør det interessant. Der er meget få ord at forholde sig til, men der er rigtig mange andre indtryk, man får af dette digt.
Det visuelle af digtet er enormt vigtigt, da det er det der gør digtet så unikt, og desuden det der fanger vores opmærksomhed.
Det tredje digt handler om mennesker, der flygter og de forfærdelige ting, der nogle gange sker under den rejse. Digtet handler mest om døden.
Digtet er et episk digt, da der bliver fortalt en historie.
Digtet har syv strofer med henholdsvis seks, tre, fire, fire, fem, fire og tre vers i hver strofe.
Den sidste strofe med tre vers er en gentagelse af den tredje strofe men med færre ord. Der er også en anden gentagelse i den femte strofe, hvor der igen bliver nævn ”de opsvulmede kroppe”.
I digtet gøres der brug af en jeg-fortæller. Det er som om at Aaiun Nin fortæller dette direkte til en anden person.
At den henvender sig direkte til læseren, gør at man får en slags skyldfølelse fordi det kommer så tæt på, et eksempel: ”vi er de kroppe der flygtede, vi er de døde kroppe som skyllede op på land”.
Miljøet i digtet er dystert, da digtet handler mest om døden. Digtet beskriver, hvordan forskellige flygtninge er gået bort, imens de har været i færd med at flygte.
Hun bruger nogle ret ubehagelige og voldsomme ord for at beskrive dette. Personerne i digtet bliver beskrevet som tavse, navne løse, opsvulmede, forstummet, frastødende og voldige.
Dette er dog ikke forfatteren opfattelse af personerne, men hvordan hun mener, at de bliver set udefra generelt. Der er ikke nogen rim i digtet.
Digtet behandler emnet om flygtninge, der dør i flugten på vej til et andet land. Vi som læsere får hurtigt den her skyldfølelse som før nævnt.
Skriv et svar