• Dansk
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 12 tal
  • Ord: 1508

Indledning
Efter finanskrisen blev tilliden til den finansielle verden og bankerne undermineret, hvilket på mange måder var forståeligt.

Folk mistede deres job, boligpriserne faldt drastisk, og vi blev alle tvunget til at bidrage til redningspakker for at sikre de store bankers overlevelse.

Den uforsigtige lånepraksis ser ud til at have fortsat, og troværdighedsproblemet er bestemt ikke blevet mindre af dokumentarfilmen "Finanskrisen forfra - business as usual".

Filmen blev skabt af journalisten Anders Bech-Jessen og blev vist på DR1 den 12. januar 2015. I et uddrag fra filmens begyndelse møder vi journalisten, der er på sporet af en spekulant. Der er åbenbart noget galt med finansverdenen. Har vi lært nok af krisen?

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
En anden afgørende del af filmens iscenesættelse af journalisten er brugen af spejle. En af effekterne af dette er, at vi normalt opfatter det, vi ser i et spejl, som sandheden.

På den måde styrkes journalistens troværdighed, når vi ser ham i spejlene. Men spejlene bliver også brugt på en anden måde, nemlig til at skabe en god sammenhæng mellem billedsiden og lydsiden i filmen.

Dette ses f.eks., når journalistens stemme som voiceover udtaler: "Siden har jeg forsøgt at finde ud af, hvad der lå bag.

Hvorfor banken blev ved med at låne penge ud til en spekulant, der allerede havde sat hundredvis af millioner over styr?" (00:58). Vi ser journalisten justere bakspejlet, og i selve bakspejlet ser vi hans ansigt.

Det passer først og fremmest godt sammen med den historie, der bliver fortalt. Han fokuserer på sagen. Men det fremstiller ham også mere generelt som en fokuseret, detaljeorienteret og målrettet person.

Det giver en fornemmelse af, at han er på sporet af noget vigtigt. Og denne fornemmelse forstærkes i løbet af filmen, da hans 'spor' fortsat dukker op.

Filmtitlen vises ved at blive redigeret ind på billeder af en næsten tom vej, hvor journalisten kører (01:31). Bag ham efterlader han et blåt spor på vejen, som også er redigeret ind i billedet.

Dette blå spor vises flere steder i filmen og understøtter den opfattelse, seeren får af ham som en detektiv på sporet af noget meget vigtigt.

Sporet dukker f.eks. op, når det bruges til at understrege navnene på journalistens kilder, dvs. de personer, der bliver interviewet i filmen, som f.eks. Jørn A. Hansen (02:20).