Indledning
Jeg har altid hørt meget om depressionen i 1929 og finanskrisen i 2007-2008 gennem min skolegang, dialogen omkring spisebordet og foran nyhederne derhjemme.
Dermed har jeg altid kendt til kriserne, men aldrig kendt årsagerne bag og løsningerne på dem. Det er et skræmmende syn at se, hvordan virksomheder, familier og regeringer kan gå konkurs på grund af store pengetab.
Jeg handler selv med aktier, og er derfor også motiveret for at undersøge og lære nogle af de skjulte indikatorer, der har forårsaget disse finansielle kriser. Det skræmmer mig også at vide, at der er folk i verden, der er så grådige og besatte af egen økonomisk gevinst, at de er villige til at manipulere folk ud i livsfarlige lån.
Fornyligt så jeg en udstilling på Louisiana, der yderligere vagte min nysgerrighed og undren omkring finansielle forskelle. Udstillingen hed ’Generation Wealth’ af Lauren Greenfield fra Californien, USA1.
Udstillingen fik mig til at reflektere over, om vi er på vej ind i en ny krise, og om verden har glemt, hvad vi lærte af finanskrisen i 2007-2008 - og helt tilbage fra 1929. Udstillingen viste et klart billede på livstilen inden og efter finanskrisen i 2007-2008.
Finanskriserne er en lærerstreg, som alle lande i hele verden med fordel kan lære af. Økonomisk fremgang er ikke altid fremragende. Der kan være skjulte elementer, som kan være medvirkende faktorer til gigantisk økonomiske tab, der er i stand til at ruinere lande.
Finanskrisen kan beskrives som en finansiel pandemi, der spreder sig til hele verden igennem globalisering.
Opgaven er afgrænset til at fokusere på USA, da den første global finanskrise opstod der.
Jeg har været nysgerrig for at undersøge, hvorfor finanskrisen opstod, hvor ulighederne var størst og hvem der blev hårdest ramt i samfundet.
Indholdsfortegnelse
Resume 3
1.0 Indledning 6
Metodeovervejelse 6
Afgrænsning 7
Metodeafsnit - kildeanalyse 7
2.2 Årsager til krakket i Wall Street i 1929 9
2.3 Årsager til finanskrisen i 2007 - 2008 11
3.0 Analyse indledning 14
3.1 Relevante økonomiske nøgletal i1929 14
3.1.1 Delkonklusion: 16
3.2 Relevante økonomiske nøgletal i 2007 - 2008 16
3.2.1 Delkonklusion 18
4.0 Indledning, diskussion & vurdering 18
4.1 Diskuter de økonomisk-politiske tiltag i forbindelse med krisen i 1929 med fokus på ulighed og
fordelingspolitiske spørgsmål 18
4.1.1 Delkonklusion 21
4.2 Diskuter de økonomisk-politiske tiltag i forbindelse med krisen i 2007 - 2008 med fokus på ulighed og fordelingspolitiske spørgsmål 22
4.3 Den Keynesianske Teori 23
4.4 Økonomisk politiske tiltag med det formål, at identificere forskelle/ligheder 24
4.5.5 Samlet vurdering: 25
5.0 Konklusion 25
Bilag 6.0 26
Bilag 1.1 26
Bilag 2 26
Bilag 2.1 26
Bilag 2.2 27
Bilag 2.3 27
Bilag 3 28
Bilag 3.1 28
Bilag 3.2 29
Bilag 3.3 29
Bilag 3.4 30
Bilag: 3.5 30
Bilag 4 31
Bilag 4.1 31
Bilag 4.2 31
Bilag 4.3 32
Bilag 4.4 32
7.0 Litteraturliste 33
7.1 Film 33 7.2
Bøger 33 7.3
Webartikler 33
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I dag er det 13 år siden, der igen brød en markant finanskrise ud i USA. I 2020 er der fortsat mange familiers økonomi, der stadig er præget af en stor gæld, som de stiftede under den seneste finanskrise. Den skal de tilbagebetale i løbet af mange år.
Finanskrisen blev beskrevet af mange økonomer, som den værste krise siden krakket på Wall Street og den amerikanske depression17.
Starten af krisen skete d. 11. september 2001 på Manhattan18. Den dag blev USA angrebet af terror. Efter angrebet lukkede Wall Street midlertidigt, som medførte en øget usikkerhed på diverse finansielle markeder rundt om i verden.
Et middel til at afværge frygt for afmatning, var en sænkning af renten19. Årene inden havde IT virksomhederne oplevet en markant fremgang.
Den amerikanske centralbank, bedre kendt som The Federal Reserve (FED), ville undgå et tilbageslag i økonomien.
FED valgte derfor at føre en ekspansiv pengepolitik. Ved hjælp af pengepolitikken var den amerikanske central bank i stand til at holde renten kunstigt lav.
Det betød en stigning i forbruget samt en stigning i huspriser. Det kan tydligt ses på grafen i bilag 2.1. Boligmarkedet og bankerne var de faktorer, der drev økonomien opad.
Dette er kun starten på årsagen til finanskrisen. Problemet eskalerede, da de store banker begyndte at udstede risikable lån til befolkningen.
Lånene var ikke sikret på normal vis, og blev kaldt for ’suprime’ lån20. Bankerne gav lån til personer, som ikke var i stand til at betale 20% i udbetaling.
Derudover kunne mindre kredittroværdige personer, så som mennesker med gældsproblemer, også få et lån.
Bankernes fortjeneste lå i den forventede sikkerhed omkring stigningen i boligmarked. Denne form for indtægtskilde kaldes for rentemarginalen. Det er differencen på indlånsrenten og udlånsrenten.
FED sænkede renten efter 2001, så bankerne tjente mindre og mindre. Det havde den konsekvens for bankerne, at de skulle finde en ny indtægtskilde.
Bankerne opfandt et nyt system, hvori de kan videresælge suprime lånene til andre investorer, som et ”mortgage backed securitie”21 (MBS). Oftest blev MBS’en solgt til en højere rente.
Den nye ejer af disse lån sendte suprime lånet til kreditvurderingsbureauer, som så vurderede lånet til at være af en bestemt karakter.
Afhængigt af hvilken karakter lånet fik, betød det, hvor meget investorerne kunne sælge lånet videre for. Næste skridt i processen, efter at lånet var blevet vurderet af kreditvurderingsbureauerne, blev det oftest vurderet som en CDO22-obligation.
Det betød, at lånet er gået fra at være usikkert til at være sikkert. På den måde kan investoren sælge det videre til pensionsfonde, forsikringsselskaber eller andre institutionelle investorer.
Den nye ejer opkøber kun CDO’er på grund af en større sikkerhed samt et højere afkast på den lange bane, end statsobligationer. Bilag 2.2 illustrer alle de aktører, som indgår i det nyudviklede system af bankerne.
Dette er hovedmodellen til årsagen af finanskrisen. Sidste skridt i processen, der fuldfører årsagen til finanskrisen, er banken Lehman Brothers.
Det er en af USA’s største banker på daværende tidspunkt. 15. september 2008 indgav banken en konkurserklæring. Det var den sidste brik, der udløste en global finanskrise.
Konkursen skulle have beroliget markedet. Man forventede, at når en af de største banker lukkede, ville den øvrige bankverden rette ind.
Men skaden var sket og konkursen fik den modsatte påvirkning. Bankerne over hele verden blev usikre, og det skabte panik.
Den amerikanske regering vedtog en hjælpepakke til bankerne på 700 milliarder dollars.
Men det var kun de store banker, som fik denne hjælp. November 2008 blev Barack Obama valgt som præsident.
Obama ville indføre nye reformer, som skulle være benspænd for den tidligere model, præsenteret i bilag 2.2.
Tværtimod indførte præsidenten kun få af de tiltag, som han præsenterede. Obama Administrationen indførte en ekspansiv finanspolitik for at sætte gang i økonomien igen. Præsidenten gav en ny hjælpepakke på 850 milliarder dollars23.
Skriv et svar