Festen | Analyse | Thomas Vinterberg

Indledning
Thomas Vinterbergs dogmefilm ”Festen” fra 1998 er internationalt blevet karakteriseret som en af de bedste film nogensinde . Samtidigt er filmen blandt de tolv film i den danske kulturkanon .

Begge dele i øvrigt sammen med LarsVon Triers dogmefilm ”Idioterne” som også er fra 1998. Dogmefilmkonceptet blev lanceret offentligt d. 20. Marts 1995.

I filmens fødeland , Frankrig afholdt man en konference om filmens fremtid. I den forbindelse udtalte Lars Von Trier følgende: ''It seems to me that for the last 10 years film has been rubbish. So my question was, what can we do about this?

Herefter kastede Lars von Trier røde løbesedler ud til konferencedeltagerne med ”Dogme 95”. Dogmebrødrene som de siden omtales, Trier, Vinterberg, Kragh-Jacobsen og Levring, daterer deres dogmemanifest til d. 13 marts og er et opgør mod 100 års filmindustris virkemidler.

Indholdsfortegnelse
Indledning 1
Analyse af Festen 3
Dogmefilmenes betydning nationalt og internationalt 6
Filmhistoriske relationer 8
- Vertov 9
- Italiensk neorealisme 9
- Den nye franske bølge 10
Konklusion 11
Litteraturliste 12
Bilag Error! Bookmark not defined.

Uddrag
Man kan meget groft opsplitte bevægelsens idégrundlag som en toleddet størrelse, ”hvor manifestet fortrinsvis retter sig mod de dramaturgiske aspekter af filmproduktionen, mens kyskhedsløftet rettede sig mod de æstetisk-stilistiske”.

Kyskhedsløftet (Se bilag) skal rense filmsproget og derved gøre filmene mere ægte og ikke bare illusoriske.

I festen er location henlagt til et herregårdshotelmiljø, hvor der ikke er tilført yderligere rekvisitter eller scenografi. Festens locations udgøres af en vej, skoven samt herregårdshotellet ude og inde.

I Festen har skuespillerne selv valgt tøj, sminkning og scenografien er givet. I dokumentaren ”De Lutrede”, kan man se, at en køkkenscene må udskydes fordi der kommer nogle rigtige gæster der har bestilt mad på hotellet.

Denne scene viser med al tydelighed at location er ”ægte” og ikke opstillet. Man anvender således kun de rammer som herregårdshotellet giver.

Lyd og billedsiden skal optages samtidigt, dvs. der må ikke være ikke-diegetisk lyd. Dette ses tydeligst, hvor man traditionelt ville have anvendt effekt.

Da broderen slæber Christian med ud i skoven og ender med at slå ham er der ikke effekt på slagene. Et andet eksempel, er i forbindelse med dansen, hvor man anvender den rene lyd fra pianisten.

Man hører tydeligt at det er musikken fra rummet og ikke en diegetisk lydside. Alt dette er med til at skabe Autenticitet.

Dette vanskeliggjorde naturligvis også optagelserne , idet man var nødt til at spille den samme scene mange gange hvis man ville have reaktionsbilleder.

Vinterberg nævner selv, at dette var den største udfordring. Hvis man anlægger en filmhistorisk vinkel på dette svarer det næsten til de udfordringer som instruktørerne havde i forbindelse med de første tonefilm i slutningen af tyverne og frem.

Disse instruktører var dog også hæmmet af kameraernes lyd, som skulle isoleres i kasser. Desuden var det på den tid almindeligt at instruktørerne kunne tale løs under optagelserne. Disse instruktører var således kede af den nye tonefilms kreative begrænsninger

Det håndholdte kamera som har været meget omdiskuteret er det tredje dogmebud og i tiden efter Dogme95 opstod der vittigheder af denne type: Spørgsmål:

Hvor mange fotografer skal der til for at optage en dogme-film? Svar: Fire. En til at holde kameraet i hånden, og tre til at ryste ham.

Filmen skulle optages der hvor filmen foregik og ikke der hvor kameraet stod. Dette gav en frihed i skuespillet og iscenesættelsen og var med til at skabe Autenticitet.

Dette ses naturligvis mange steder, men et godt eksempel er i forbindelse med, at Mette forsøger at finde de sorte sko (00.16.14). Her panorerer kameraet hurtigt mellem Michael og Mette og man ser at filmen optages der hvor filmen foregår.

Dette er med til at skabe en dokumentarisk stil som vi kender det fra den observerende dokumentar, hvor det søgende kamera er instrument for en sandhedssøgen.

Dette er med til at give intensitet og manglen på billedperfektionisme giver en autentisk stil. Det er dog vigtigt at påpege at dogme trods sin sandhedssøgen ”ikke er en invitation til at forlade fiktionen (og dermed illusionen) og gå ind i dokumentarismen. Dogme er paradoksalt, for ikke at sige ulogisk –en anvisning af nye veje for spillefilmen.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu