Indledning
Danmarks statsminister Mette Frederiksen holdt d 13 august 2019 en tale til godhavnsdrengene og andre børnehjemsbørn for at undskylde for det traume, de har været udsat for i deres barndom.

Godhavnsdrengene har kæmpet for at få en offentlig undskyldning, for det der skete for dem i 1960’erne, da de var børn. Det ønske indfrier Mette Frederiksen i hendes tale.

Mette Frederiksen har en stor troværdighed blandt folket, da statsminister ikke er noget man bare bliver i Danmark. Det kræver et flertal af stemmer til valget.

Troværdigheden ville ikke være den samme, hvis det blot var et ’fremmede’ menneske, der holdt talen i stedet.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Ud fra talens emne er det både en lejlighedstale og en snært af politisk tale. Det er en lejlighedstale idet, den er holdt til ære for godhavnsdrengene, men også til de andre børn, som har boet på børnehjem.

Talen har også til formål, at mindes de personer, som var del af Godhavnen dengang. Den hylder de børn, som voksede op i en barndom uden omsorg og kærlighed, men derimod oplevede svigt og manglende samvær på daglig basis.

Talen handler om de danske værdier, hvor vi alle burde have lige muligheder, og vi alle tror på hinanden. Den belyser de ting, vi burde have taget afstand fra dengang, og have opdaget de uhyggelige tidslommer som bl.a. godhavnsdrengene var.

Danmark er et land hvor tryghed, lighed og retfærdighed dominerer vores værdier. Det er derfor et mørkt kapitel i den danske historie, fordi det er så langt fra det, man kendetegner Danmark på.

Eftersom Mette Frederiksen er et politisk overhoved, da hun er statsminister, og går ind for en socialdemokratisk holdning, bærer talen også præg af dette.

Mette Frederiksen viser en meget social synsvinkel, hvor det hele handler om at være fælles om tingene, og vi skal tro på alle. Hun udviser en masse følelser gennem talen, og taler som disse sker ikke ofte, da det er sket i en tidligere historisk sag.

Talens komposition er opbygget i en kort indledning, hvor Mette Frederiksen starter med at fortælle, hun vil opnå at give en undskyldning med talen. Det overordnede emne i talen omhandler det svigt, børnene dengang oplevede fra Danmarks side.

I talens midte gør hun brug af gengivelser fra nogle af de situationer, godhavnsdrengene har stået i.

Hun fortæller ”en dreng fra Godhavn har fortalt, at en lille dreng, der græd af hjemve, blev tævet så meget, at han brækkede sin arm”. Ved at bruge disse gengivelser gør, at modtageren kan sætte sig bedre ind i situationen.

Mette Frederiksen fortæller også om et håb for fremtiden, at vi går en lysere tid i møde. Hun kaster lys over de barske situationer, de små drengebørn har stået i dengang, for at kunne komme videre derfra og skabe en lysere fremtid for alle.