Indholdsfortegnelse
Atomer Og Stråling
Atomets Bestanddele
Isotoper
Lys
Stråling
Plancks Formel
Røntgenstråler
Elektromagnetisk Stråling
Radioaktivitet
- Man Kan Måle Radioaktivitet Med En Geigertæller.
Radioaktive Kilders Styrke.
Alfastråling
Betastråling
Gammastråling
Halveringstid
Anvendelse
Tungt Vand
Kerneenergi
Fission Og Fusion
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Vores nuværende viden om, hvordan atomer er opbygget, er baseret på indicier, da det ikke er muligt at se de enkelte atomer.
Men gennem eksperimenter er det lykkedes at udforske atomernes struktur og konkludere, at de må være opbygget på en bestemt måde.
I 1870 fastslog Dalton, at alt består af mindre end 100 forskellige atomer, som kan danne molekyler. Disse atomer var uddelelige og adskilte sig fra hinanden ved forskellig masse, rumfang og kemiske egenskaber.
I 1897 opdagede J.J. Thomson, ved at undersøge katodestråler, at der i et atom findes elektroner - negativt ladede partikler med samme ladning og masse. Han mente, at elektronerne var inde i en positivt ladet kugle, som udgjorde hele atomet.
I 1896 opdagede Becquerel, at nogle grundstoffer, fx uran, udsender en usynlig stråling. Disse stoffer kaldes radioaktive.
Ernest Rutherford påviste i 1911, at stråling består af positivt ladede partikler, som han kaldte alfapartikler. Ved at undersøge alfastråling opdagede han, at ca. hver 20.000. alfapartikel blev slået tilbage fra et tyndt lag af guldfolie.
Dette førte til konklusionen om, at der i centrum af atomet måtte være en meget lille, stærkt positivt ladet kerne, kaldet atomkernen.
Omkring denne kerne kredser de negativt ladede elektroner med stor hastighed, så de ikke bliver trukket ind mod kernen af den elektriske tiltrækning. Denne nye atommodel blev opstillet af Rutherford.
Atomets bestanddele
I 1932 opdagede James Chadwick, ved at undersøge alfapartikler, at atomkerner udover positivt ladede protoner også indeholder neutralt ladede neutroner.
Disse neutroner vejer det samme som protoner, men er negativt ladet. Deres vægt er 1 u (unit), hvilket svarer til 1,66053886 x 10-27 kg. Elektroner derimod vejer kun 1/1836 u.
Det er værd at bemærke, at alle atomer har en positivt ladet kerne, som elektronerne bevæger sig omkring. Kernen består af både positivt ladede protoner og neutralt ladede neutroner, som tilsammen udgør nukleonerne.
Skriv et svar