Problemformulering
Først vil vi redegøre for hvad man har gjort for at holde/sætte økonomien i gang i Danmark under corona krisen.

Dernæst vil vi analysere hvilken effekt statens hjælp har haft på økonomien. Efterfølgende vil vi diskutere om man kunne have gjort mere og i så fald hvad. Til sidst vil vi vurdere hvad man yderligere kunne gøre for at sparke økonomien i gang efter corona.

Indledning
Coronakrisen har store konsekvenser, både økonomisk og sundhedsmæssigt. Efter coronaen er forbruget naturligvis faldet, og forventningen på bnp ligger på mellem 3 og 10 procent.

I Danmark har man valgt en strategi, hvor der bliver prøvet at holde styr på økonomien med hjælpepakker, og det kan lade sig gøre grundet offentlige finanser.

Der er dog også brug for andre tiltag, til forbrug igangsættelsen. Vi vil arbejde ud fra følgende problemstilling:

Indholdsfortegnelse
Indledning, undren, problemstilling og problemformulering… s.3.
Redegørelse………………………………………………………………….s-3-5.
Analyse………………………………………………………………………s.5-9.
Diskussion…………………………………………………………………...s.9-10.
Konklusion………………………………………………………………......s.10-11
Kildeliste…………………………………………………………………….s.12-13.
Bilag………………………………………………………………………....s.13-14.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Udbruddet af coronavirus og nedlukningen af Danmark satte en stopper for en allerede velstående økonomi. Før corona krisen steg det danske forbrug støt, men denne ændring var hurtig.

I denne periode reducerede mere end halvdelen af den danske befolkning deres forbrug, hvilket var med til at forhindre vækst i det danske samfund.13.

OECD vurderer, at omfanget af faldet i produktionsniveauer svarer til faldet i den årlige vækst i BNP. Den maksimale lukketid er to procentpoint pr. Måned, og lukning tiden er 14.

Sammenligner du dette tal med Nationalbankens prognose for BNP-vækst i 2020, forventer de at det vil vokse med 1,5% 15.

Det betyder, at Danmarks forventede økonomiske vækst for hele året vil være cirka 15. Bare luk Danmark i en måned. Lukningen af Danmark satte også sit præg på detailbranchen.

Samlet set faldt detailsalget fra februar til marts med 2%, og på grund af det kraftige fald i forbrugernes tillid i april er der en risiko for

at den nedadgående tendens i detailsalget fortsætter, som allerede forklaret. Derudover faldt detailsalget i marts 202016 med 3,7% sammenlignet med marts 2019.

Især er tøjsalget hårdt ramt af coronakrisen. Sammenlignet med marts 2019 faldt tøj produkt gruppens omsætning med 51,1% i marts 2020 På trods af det samlede fald i detailsalget i marts har mange industrier dog stadig haft gavn af de nye detail forhold.

Det ser ud til, at den ekstra tid derhjemme vil påvirke forbrugsvanerne lidt. Blandt andet. Sammenlignet med marts 2019 er salget af computere og tilbehør steget med mere end 80% - se figur 1.

Derudover viser dette også antallet af danskere, der handler online på grund af ny dagligdag og begrænset adgang til fysiske butikker Se figur 1 .

Niveauet for økonomisk aktivitet i dansk økonomi blev også hårdt påvirket af Coronakrisen, og niveauet for økonomisk aktivitet faldt kraftigt.

Det er vanskeligt at estimere omfanget af faldet i dansk økonomi. Dog kan nogle data give instruktioner.

Trafikbelastningen på københavnske veje er langt under det normale niveau. Af figur 2 kan det ses, at den røde graf er lavere end det blå niveau (normalt niveau).

Stigningen i antallet af ledige beviser også det største tilbageslag i dansk økonomi. Figur 3 viser, hvordan antallet af ledige eksploderede i begyndelsen af corona krisen.

Den stagnerende udvikling kan imidlertid indikere, at arbejdsmarkedet er ved at stabilisere sig - de har i det mindste delvist tilpasset sig den nye situation og fyret folk

der oprindeligt var beregnet til fyring. Som nævnt tidligere er nogle af de ting, der støtter danske virksomheder i hjælpepakker.

Dette betyder, at de på grund af manglende efterspørgsel ikke fyrede medarbejdere, men valgte at beholde nogle medarbejdere, fordi de kunne få lønkompensation. Hjælpepakken skal hjælpe med at fremskynde økonomisk genopbygning.