Indledning
Brev (1) blev udgivet i 1992 af Jens Smærup Sørensen. Det er fra novellesamlingen med næsten selv samme navn ’’Breve’’.
Brevet starter ud som en typisk hilsen efter et godt arrangement vil lyde.

’Tusind tak for sidst! Jeg var bare glad for at møde dig, Holger!’’. Der er dog en hvis ekstra stor entusiasme som man kan fornemme ved brugen af de to udråbstegn der giver hendes sætninger mere kraft.

Dette passer også meget godt sammen med at det hurtigt bevæger sig over fra bare at være en normal tak til en ’’ så er det langtfra hver gang at jeg har truffet et menneske jeg kunne tale med sådan som vi to kom til, Holger’’.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Hurtigt efter at brevets forfatter giver den første indikering, på at dette ikke bare er et takkebrev, men et kærlighedsbrev, bliver der præsenteret en ny konflikt. Niels.

Niels er en stærk frontfigur i deres parti, som brevets forfatter i starten af brevet giver udtryk for, er et kæmpe forbillede.

Dette ses især på første side hvor brevets forfatter næsten skam roser Niels ’’ Nu har jeg selvfølgelig også bidt mærke i at Niels er blevet et navn i pressen, og for vore modstandere.

Det er med ét gået op for dem at vi har en ekstra trumf på hånden! Men jeg er ikke spor i tvivl om at Niels rummer alle de kvaliteter han nu vil få brug for’’. Brevets forfatter taler virkelig Niels op, men det lyder næsten til at være for meget.

Denne følelse bliver kun forstærket ved de to konflikter der foregår i hele brevet, og den måde det skiftevis skrives om.

Det giver en kaotisk følelse, når personen i brevet vil fortælle om sine følelser, men konstant vælger at tage Niels op som emne hele tiden.

Dette gøres for at vise at brevets forfatter, selv er i en kaotisk tilstand, efter at have mødt Holger. Personen der skriver brevet, er dog også godt selv klar over dette.

Dette kan ses i linje 89-90 hvor brevets forfatter skriver ’’ Jeg har igen haft det her brev lagt fra mig. Og jeg tager endnu engang fat på det, selvom jeg efterhånden ikke har meget tiltro til at jeg nogen sinde vil turde sende det til dig, Holger!’’.

Dette er en klar indikation, på at hans/hendes kaotiske kærlighedsliv, da han/hun bare åbner op, og lader det hele komme til udtryk, i et brev som bare skulle starte som et takkebrev.

Dette er også derfor, at personen bliver i tvivl om han/hun overhovedet, kommer til at sende dette brev.

Grunden til dette kaotiske kærlighedsliv, er at personen højst sandsynligt lige er kommet ud af et forhold. Dette ses på linje 128-130

hvor personen skriver om at han/hun, har brug for tid ’’ Og det er jo den eneste grund til at jeg endnu ikke har inviteret dig.

Jeg har simpelthen brug for mere tid. Vil du give mig det? Jeg vil så 130 gerne være helt parat til at tage imod dig!’’. Her ses igen, som ved mange andre af personens sætninger, brugen af udråbstegn for at understrege hans/hendes pointe.