Indledning
”Med en galopperende frygt i blodet for at blive gammel og med den falske idé i hælene om, at man bestemmer over sin egen krop, er det nu kommet dertil, at piger, der lige er blevet kvinder, får silikonebryster.”
Det er dog ikke kun pigerne eller skal jeg kalde dem unge kvinder der får lavet bryster, de lidt ældre kvinder får også lavet plastikkirurgi såsom ansigtsløft, silikonebryster fedtsugninger og jeg skal komme efter dig. I de sidste 10-15 år er fænomenet plastikkirurgi nærmest eksploderet, og det er blevet vanvittig populært at få lavet et par nye bryster.
Men hvorfor får pigerne/kvinderne lavet plastikkirurgi? Det spørgsmål har jeg ofte stille mig selv. Er det fordi de er bange for at blive gamle, og allerede tidligt i livet vil prøve at skjule sporerne af at kropopen ældres?
Er det simpelhent fordi de er utilfredse med det de fik dengang de blev født? Eller er det fordi de har fået et forskruet syn på dem selv og deres egen krop og derved forsøge at fremstå så perfekt som muligt at de får lavet nye bryster?
Der er rigtig mange, der har fået en holdning til emnet, og emnet har været oppe til en masse debatter. En af dem der har deltaget i debatten, er Birgitte Baadegaard, som har skrevet en kronik der blev trykt i Berlingske den 14. oktober 2012, med titlen ”Om nye og gamle bryster”.
Jeg vil lave en argumentations analyse af Birgitte Baadegaard kronik ”Om nye og gamle bryster” hvor jeg vil komme ind på sproglige virkemidler, argumentationen, appelformer, vurdering af hendes argumentation og hvilken virkning det har på læseren.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Skriv et svar