Indledning
Der er blevet holdt nytårs taler siden 1880’erne i Danmark, det startede med Christian 9. der holdt en så- kaldt ”skåltale for fædrelandet”. I 1909 introducerede Frederik 8. den berømte afsluttende bøn ”Gud be- vare Danmark”, hvilket de efterfølgende konger og dronninger fastholdte.
Det var dog først i 1940 at statsministeren begyndte at holde nytårstale. Thorvald Stauning holdte sin tale for at fortælle om, at An- den Verdenskrig var brudt ud i Danmark. Det var dog først 6 år efter at det blev en fast opgave for statsministeren at holde en nytårstale.
I dag er det blevet til en tradition i de fleste hjem at se nytårstalerne. Hvad end det så er for at se hvor mange gange dronningen laver en fejl, og se hver gang statsministeren nævner hvor godt det går for Danmark, eller om det er fordi det er en skik i hjemmet at man ser disse taler, så er det de fleste danskere der gør det.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Afsenderen af talen er Statsministeren Lars Løkke Rasmussen. Meddelelsen i talen er at formidle hvordan der er gået for Danmark det sidste år, både det gode og det dårlige.
Talen er rettet mod danskere, hvad end det så er dem der bor i Danmark, eller danskere der bor i udlandet. Talen blev sendt i forbindelse med nytår, og den blev sendt på de fleste tv-kaner og radiostationer.
Koden i talen er mundret dansk, der bliver brugt et par hverdags metaforer som ”Hip-hip-hurratale” eller ”tæpper der trevler op”, han bruger simple metaforer som disse for, at alle kan forstå hvad han mener.
I talen er det de konative funktioner der er dominerende, da Lars Løkke Rasmussen prøver at appellere og påvirke den danske befolkning med talen. Rasmussen starter ud med at sige at han kunne fokusere på alt det gode der sker, men det gør han alligevel ikke helt. Han påvirker modtagerne ved at påvirke deres følelser.
Han starter med det gode glider over i det dårlige, men starter med udlandet og derefter går han over til problemerne i Danmark for så at vende tilbage til det gode ved Danmark i slutningen. Ved at lave denne overgang får det talen til at lyde mindre som en salgstale, hvilket han også siger i starten at det skal være.
Det kan man dog bare ikke undgå, når det er en politisk person, der skal holde en tale. Rasmussen får talen til at virke mindre påtrængende, hvilket gør at man ikke lægger så meget mærke til det indirekte formål.
Skriv et svar