Indledning
I denne opgave drager jeg ind i Søren Ulrik Thomsens (født i 1956) digtsamling "Byens Slang" (1981), hvor jeg særligt fokuserer på at udforske hans skildring af selvets natur og hans måde at forstå identitet på.

Jeg retter mit blik mod undersøgelsen af, hvordan postmoderne poesi fremstiller individet og dets vilkår for udvikling, og i denne kontekst inddrager jeg også Michael Strunge (født i 1958) med hans værk: "Vi udfolder fanerne for drømmen" (1981).

Vores samfund er i en konstant tilstand af udvikling, en udvikling der påvirker samfundets medlemmer og bringer både nye muligheder og begrænsninger til den enkelte.

Jeg tager afsæt i Anthony Giddens' (født i 1938) teorier om senmoderne sociologisk identitet og hans beskrivelser af det senmoderne samfund.

Disse teorier kombineres med Lars Lundmann Jensens tanker om narcissisme og personlighed i det senmoderne samfund, som præsenteres i hans bog: "Hvem er jeg?" (2006).

Gennem en syntese af disse teorier samt analysen af poesien, som fremstiller subjektet og dets udviklingsforhold, søger jeg at give et klart indblik i den udbredte problematik omkring identitet i vores nutidige samfund, der ofte beskrives som enten postmoderne eller senmoderne.

Indholdsfortegnelse
2. Indledning
- 2.1 Emnebegrundelse
- 2.2 Problemformulering
- 2.3 Fremgangsmåde

3. Firserlyrikkens fremstilling af subjektet og dets dannelsesvilkår.
- 3.1 En afgrænsning af benyttelsen af det postmoderne og senmoderne samfundsbegreb.
- 3.2 En karakterisering af den postmodernistiske periode, samt periodens identitetstematiske lyrik.
- 3.3 En personlig analyse af Thomsens digtsamling City Slang, med samtidig inddragelse af perspektiver på digtsamlingen.
- 3.4 En sammenligning af Thomsens City Slang(1981) og Strunges Vi folder drømmens faner ud(1981).
- 3.5 Delkonklusion

4. Sociologiske teoriers behandling af individets vilkår og identitetsdannelse.
- 4.1 En kortlægning af identitetsbegrebet som sociologisk begrebsapparat.
- 4.2 Delkonklusion.
- 4.3. Det senmoderne samfund og dets betydning for identitetens dannelsesvilkår.
- 4.4 Anthony Giddens
- 4.5. Lars Lundmann Jensen.
- 4.6 Delkonklusion

5. Konklusion
6. Litteraturliste

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I 1981 markerede et afgørende tidspunkt for nyere dansk lyrik, da prominente skikkelser inden for feltet udgav værker af central betydning: Michael Strunge med "Vi folder drømmens faner ud" og Søren Ulrik Thomsen med "City Slang".

Begge disse digtere skildrede det autonome individ i den hektiske storby. Dette trio af lyriske stemmer præsenterede en hidtil uset diversitet i 80'ernes lyrik.

Strunge navigerede mellem udadvendt, aggressiv og samfundskritisk konfrontation med omverdenen samt en poesi, der bevægede sig mellem drømme om kærlighed og kosmisk identifikation.

På den anden side adskilte Thomsen sig fra Strunge ved at anvende et ekstremt koncentreret sprog. Thomsen's nøgterne sprogtone og kompakte skrivestil stod i kontrast til Strunge's skildringer af byen som besiddende utopiske og romantiske karakteristika.

Den centrale tematik i "City Slang" er kroppen og identiteten i den fremmedgørende storby. I en anmeldelse af "City Slang" beskriver Finn Stein Larsen Thomsen som en dybt reflekterende surrealist af storbyen, der dæmper tempoet i byen og søger efter krystalliseringspunkter og retning.

På den anden side beretter Strunge i "Vi folder drømmens faner ud" om storbyens drømmeagtige rum, og allerede i titlen antyder Strunge sin rolle som stemmen for sin generation.

I digtet "Natmaskinen" beskriver han, hvordan nattens rum giver "ugens overlevende" mulighed for at transcendere grænserne mellem køn og forskellige dimensioner af virkelighed.

De "fordærvede englebørn" er såret af dagens skarpe lyde og "blødende lyserød sne", men om natten forenes de som en del af "Natmaskinen".

De adskiller sig igen og vender hjem, hver med nye identiteter, men stadig tyngede af den fremmedgjorte og forurenede by samt de "offentligt pålagte ruter".