Analyse af digtet ”Kufferter” (Nordbrandt, 1992)

Indledning
”Hvis jeg nu bare havde pakket min kuffert ud...”1 Hvad så? Det spørgsmål stiller man sig selv, efter at have læst første vers af digtet Kufferter, skrevet af Henrik Nordbrandt i 1992.

Vi har alle stået i situationen. Man er lige ankommet til hotellet, tjekker ind på værelset og åbner skabene, for at se, hvor store de egentlig er, for blot at stille kufferten ved siden af skabet.

Det er jo kun en uge vi er afsted. Ingen grund til besværet med at skulle pakke ned når hjemrejsen er nær.

En direkte parallel var måske ikke hvad Henrik Nordbrandt havde tænkt, da han skrev digtsamlingen Støvets Tyngde, hvor Kufferter er et af mange optrædende digte. Henrik Nordbrandt må have haft andre tanker med digtet og kuffertens betydning.

Uddrag
Digtet Kufferter er skrevet af Henrik Nordbrandt i 1992 og er en del af digtsamlingen Støvets Tyngde. Henrik Nordbrandt er født d. 21. 3. -1945 og debuterede i 1966 med sin første digtsamling ”Digte”.

Henrik Nordbrandt er en berejst forfatter, hvilket også afspejles i digtet kufferter.

Kufferter handler om en jeg-fortæller, der reflekterer over tidligere handlinger og fremtid. Dette ses, når der skrives: ”Hvis jeg bare havde pakket min kuffert ud...”2 og ”Min kuffert står klar og er pakket til at rejse, så alt tyder på at jeg bliver her” .

Ved at bruge ordet ”havde” opfatter man, at dette er noget jeg- fortælleren, ser tilbage på. I anden sætning siger jeg-fortælleren: ”så alt tyder på at jeg bliver her” dette giver et indtryk af, at jeg-fortælleren konstaterer eller konkluderer på fremtidig skæbne.

Før nævnte jeg, at digtet brugte en jeg-fortæller, mere specifikt er det en centrallyrisk jeg-fortæller, der optræder i digtet. Det betyder, at vi i digtet får et indblik i tanker, følelser og den centrallyriske jeg- fortællers syn på omverdenen. Et eksempel, hvor vi får indblik i overstående er:

”Med ærefrygt har jeg set solen gå ned i havet og nætterne blive løftet op, dryppende af sølv uden at deltage i den sang, som ledsagede ritualet eller latteren omkring de spruttende lamper når de delte brød, fisk og vin”

I verset opfatter vi jeg-fortælleren som en stille person, med frygt for at tabe ansigt.
For jeg-fortælleren fylder frygten mere, end lysten til at være en del af fællesskabet og hyggen.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave

  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal

Premium 39 DKK pr måned

  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang her