Problemformulering
- Hvorfor oplevede Danmark en kulturpåvirkning af USA i efterkrigstiden?
• Lav en kort redegørelse for USA’s påvirkning på den danske forbrugskultur i efterkrigstiden (1945-65), med særligt fokus på danskernes efterspørgsel af amerikanske varer.
• Foretag derefter en danskfaglig analyse af Toms reklame for Yankie-Bar, fra 1955 og Jolly Colas reklame, fra 1959, med fokus på reklamernes virkemidler og brug af amerikanske referencer.
• Diskuter og vurder afsluttende, hvorfor de to reklamer benytter amerikanske referencer og danskernes forbrug generelt var påvirket af den amerikanske kultur i denne periode.
Indledning
Amerikaniseringen er et udtryk for den amerikanske kulturpåvirkning, som størstedelen af Vesteuropa oplevede efter 2. Verdenskrig.
Fra midten af 1800-tallet er USA blevet mulighedernes land hvor millioner af europæer havde en forhåbning om at kunne skabe sig et bedre liv , på baggrund af udtrykket ”the American Dream”.
Efter den amerikanske borgerkrig voksede industrialisering i landet, hvilket medvirkede til, at USA i 1900-tallet blev til verdens største industriland .
I 1948 kom USA med en økonomisk hjælpepakke til 16 lande i Europa igennem Marshall-planen og her påvirkede hjælpen samtidig modtagelandene med de amerikanske værdier .
De Amerikanske Forenede Stater blev til et forbillede for mange europæiske lande heriblandt Danmark, og denne udvikling blev endnu mere forstærket gennem årene og nåede til helt nye højder særligt med globaliseringen og udvikling af internet og massemedier.
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
- Motivation 3
- Problemformulering Error! Bookmark Not Defined.
Metode 4
Danmark I Efterkrigstiden (1945-65) 5
- Redegørelse for Usa’s Påvirkning På Den Danske Forbrugerkultur 6
Danske Reklamer Af Amerikanske Varer 7
- Reklameanalyse Af Toms Reklame for Yankie-Bar (1955) 7
- Reklameanalyse Af Jolly Cola (1959) 8
- Kausalitetsanalyse Af Amerikaniseringen 9
Diskussion Og Vurdering 10
- Påvirket Af Den Amerikanske Kultur 10
Konklusion 11
Litteraturliste 11
Bilag 11
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Danmark i efterkrigstiden (1945-65)
Efter krigen kunne man konstatere, at Danmark slap med langt mindre antal ødelæggelser end mange andre europæiske lande, dog var den danske økonomi stadig bekymrende i den forstand, at arbejdsløsheden var høj, produktionsmidler nedslidt, stort valutaunderskud og varemangel .
På den baggrund fik Danmark i perioden 1948-1953, 1,7 milliarder kroner i økonomisk hjælp af USA igennem Marshall-hjælpen.
Formålet med hjælpen var at sætte gang i udviklingen i de europæiske lande efter anden verdenskrig og få dem til at producere flere varer og øge handlen imellem dem, samt med omverdenen .
Udover økonomisk håndsrækning har modtagelandene heriblandt Danmark oplevet kraftig kulturpåvirkning fra USA .
Den kunne bl.a. tydeligt ses i Underholdningsbladene som begyndte at rapportere om kendte, hvor de amerikanske kendisser heriblandt skuespillere, fotomodeller, politikere og popmusikere for alvor begyndte at fylde en del i de danske magasiner som ”Billed-Bladet”, ”Life”, ”Se og Hør” og ”Det bedste” .
De danske magasiner var helt indtil 1970’erne altid positiv indstillet overfor amerikansk politik og politikere - f.eks.
Billed-Bladet og andre magasiner satte i begyndelsen af 1960’erne stor fokus på præsidentparret John F. Kennedy og Jacqueline Kennedy, som blev højdepunktet i magasinerne, hvor de fremstod perfekte og ufejlbare helt fra 1960 til 1964 .
Det var her de unges besættelse af det glamourøse amerikanske liv for alvor begyndte at slå til. Flere amerikanske ord blev benyttet af de unge, som har bl.a. medført til, at det danske sprog i dag rummer af omkring 12.000 lånte engelske ord, som svarer til godt og væld 10 procent af danskernes ordforråd .
Redegørelse for USA’s påvirkning på den danske forbrugerkultur
Som tidligere nævnt blev USA i 1900-tallet verdens største industri og et masseproducerende land, hvor forbrugerismen dominerede den amerikanske kultur og økonomi .
Danmark knyttede sig økonomisk, kulturelt og politisk til det amerikanske, hvor man udover øget import af de amerikanske varer begyndte at anvende amerikanske ord i det danske sprog, samt blev inspireret af deres underholdningskultur .
De unge blev i efterkrigstiden givet et nyt udtryk, ”teenager”, som blev betragtet som en ny forbrugergruppe, som butikker og reklamer rettede sig imod og som skabte en ny ungdomskultur .
Unge begyndte at købe flere forskellige amerikanske vare som Colaen (Coca-Cola), tyggegummi (Wrigley’s) og slik (Mars-bar) . I 1950’erne dukkede cowboybukserne op, som også blev refereret som fritidsbukser.
De skulle efter amerikansk forbillede bruges til at udføre sine hobbier i sin fritid og weekend. De to amerikanske virksomheder Lee og Levi’s var de mest udbredte cowboybukser i Danmark og blev reklameret i de danske blade .
Det var dog ikke kun de unge som var præget af den amerikanske kultpåvirkning. De ældre blev fascineret af den nye teknologi, specielt de nye redskaber til husmoren heriblandt støvsugeren, køleskabet, elektriske komfurer og andre køkkenmaskiner .
Herudover blev købmanden udskiftet med de amerikansk inspireret selvbetjeningsbutikker, som vi i dag kender som supermarkeder, hvor husmoren selv kunne hive vare ned fra hylderne.
Her forsvandt den personlig kontakt og blev i stedet udskiftet med hurtighed og effektivitet . Selvom det amerikanske kunne fascinere, så var den ældre generation stadig tilbageholdene, da de mente at det stadig var vigtigt at opretholde den danske kultur, og brugte udtrykket ”amerikanisering” i en negativ forstand .
Skriv et svar